Side 16

n Sporbarhed eksisterende medicindoseringsudstyr (for mere information se www.drugmetrology.com). Som led i dette projekt er der, for at teste et dynamisk kalibreringssetup samt teste sprøjtepumper, blandt andet udført dynamiske målinger af flowraten fra en sprøjtepumpe ved to forskellig flowrater. linger for den lave flowrate afviger kun 0,26 procent fra den tilsigtede flowrate, vel at mærke udregnet over tilstrækkelig mange peaks. Spindlens rotation giver variation af flowraten For den høje flowrate ses de gennemsnitlige peakværdier at variere ±6 procent fra middelflowet, mens det gennemsnitlige middelflow af de tre målinger er 0,76 procent fra den tilsigtede flowrate. Se mere i rapporten: »Setup til kalibrering af pumper og flowmålere udsat for pulserende mikroflow«, der kan findes via følgende link: http://www. flowcenter.dk/cms/site.aspx?p=14025. Som det fremgår af figur 1 og beskrevne resultater, ses der en betydelig variation af flowraten med tiden, som formentlig skyldes spindlens rotation. Det betyder overordnet set, at hvis der benyttes en sprøjtepumpe med en pulserende flowrate, så vil middelflowet kun være som tilsigtet, så længe pumpen benyttes i tilstrækkelig lang tid til at kunne gennemløbe mere end en hel periode. Patienten vil dog stadigvæk blive udsat for en varierende flowrate og dermed en varierende medicindosering. Hvis pumpen benyttes i kortere tid end én periode, opnår man ikke den tilsigtede flowrate og afhængigt af, hvor pumpen er i sin periode, når den startes, vil patienten få en medicindosering, der er højere eller lavere end den tilsigtede. Dette billede kan dog hurtigt kompliceres i den praktiske brug, når man efterfølgende regulerer doseringen afhængig af patientens andre data (puls, blodtryk etc). Her kan en umiddelbar undermedicinering hurtigt blive til en overmedicinering. De pulserende flowrater betyder også, at der er behov for skarpere opmærksomhed på patientdata og for jævnlige justeringer med tilhørende journalføring og beslutningsprocesser. Det må antages, at forskellige typer pumper og fabrikater har hver deres karakteristik, og der er derfor al mulig grund til at lade sit udstyr kalibrere sporbart som minimum ved indgangskontrol, før det tages i brug - og endnu bedre; at det kalibreres med jævne intervaller for både at sikre tilliden til, at udstyret stadig fungerer efter hensigten, og at de ændringer, der måtte være (slid af spindel etc.), er uden betydning for patientsikkerheden. Referencer [1] Fluke IDA-4 PLUS manual – Infusion Device Analyzer operators manual http://assets.fluke.com/manuals/ida4____ omeng0000.pdf. [2] Device Bulletin - Infusion Systems http://www.mhra.gov.uk/home/groups/dts-iac/ documents/publication/con007322.pdf. [3] Influence of infusion pumps on the pharmacologic response to nitroprusside http://journals.lww.com/ccmjournal/Abstract/1991/01000/Influence_of_infusion_ pumps_on_the_pharmacologic.21.aspx. [4] Influence of infusion pump operation and flow rate on hemodynamic stability during epinephrine infusion http://journals.lww.com/ccmjournal/Abstract/1993/08000/Influence_of_infusion_pump_ operation_and_flow_rate.23.aspx. Sandsynligvis sammenhæng mellem spindlens omdrejningstid og flowratens pulserende natur Den anvendte type sprøjtepumpe virker ved, at en roterende spindel driver en pal (hvortil sprøjten er monteret) i en lineær bevægelse og således presser på plastsprøjtens stempel. Sprøjtepumpens spindel har en gevindstigning på 1,27 mm. Det betyder, at for hver gang spindlen roteres én omgang, skubber den stemplet 1,27 mm. I dette forsøg blev der anvendt en 50 ml plastsprøjte, og forsøget blev udført ved to forskellige flowrater, som er henholdsvis 0,934 ml/time og 14,017 ml/ time. Der blev foretaget tre målinger ved hver flowrate. Det viser sig, at pulseringen i flowet - som vist i figur 1 - kan relateres til spindlens omdrejningshastighed, således at een omdrejning svarer til en periode (målt mellem to maksimale peaks). Ved en teoretisk beregning ud fra sprøjtens diameter og spindlens stigning roterer spindlen med en omdrejning pr. 3232 s ved det lave flow og 215 s ved det høje flow. Ved en eksperimentel bestemmelse af periodetiden, udregnet som en middelafstand i sekunder mellem hver peak (både maks. og min.), blev periodetiden bestemt til henholdsvis 3288 s og 213 s. Den gode overensstemmelse mellem den teoretiske og den målte periodetid viser, at der sandsynligvis er en sammenhæng mellem spindlens omdrejningstid og flowratens pulserende natur. En bestemmelse af de maksimale variationer i flowraten afslører, at flowraten varierer en hel del. For den lave flowrate har flowraten gennemsnitlige peakværdier på plus 11 procent og minus 10 procent målt fra middelflowet. Det gennemsnitlige middelflow for de tre må- Typiske fejl, der begås ved forskellige kalibreringsprincipper Volumetrisk måling ● Hele volumenet skal fyldes. Ved et flow på 0,01 ml/min vil fyldningen tage et døgn [1]. ● Elasticiteten ændrer sig med tiden, og gentagelsesevnen er dårlig. ● Volumenet bliver ikke tømt lige meget for vand hver gang. ● Målingen er et gennemsnit over hele fyldetiden, og det kan derfor ikke detekteres, om flowet har været ustabilt under doseringen. Gravimetrisk måling ● Fordampningen er meget høj i forhold til flowraten, hvilket betyder, at al væsken ikke afvejes. ● For at dæmpe fordampningen skal væsken leveres under et fordampningslåg, hvilket gøres ved at føre et rør igennem låget og ned i væsken. Dette giver en systematisk fejl i målingerne pga. opdrift og kapillareffekt. ● Vægtens visning driver over tid. 16 Medicoteknik | nr. 2 | April 2015

Side 17

Sporbarhed n Billedet forestiller en laboratorievægt til kalibrering af lodder ved erstatningsmetode, hvor man sammenligner med referencelodder. Vægten er konstrueret med henblik på opløsning fremfor stabilitet, og den er derfor uegnet som vægt i almindelig forstand - men særdeles velegnet som komparator. (Foto: Claus Haagensen/Chili Foto & Arkiv). Sporbare målinger i sundhedssektoren – et (anderledes) mindset Industrisektoren har det, militæret har det, nogle forskningsenheder har det, kontrolmyndigheder/certifikationsorganer kræver det - vi taler om sporbare målinger. Af seniorkonsulent Mikkel Bo Nielsen, Installation og Kalibrering, Energi og Klima, Teknologisk Institut Hvad er en sporbar måling? Vi kender normalt sporbarhedsbegrebet fra køledisken, hvor vi kan se, at koen har græsset April 2015 | nr. 2 | Medicoteknik på den jyske hede, er blevet slået ned på et slagteri i Vejle, parteret på et andet slagteri i Flensburg og er endt i den pågældende køledisk. I metrologien er der, udover at vi kan følge målingen til dens oprindelsessted som med bøffen, et begreb mere. Dette er måleusikkerheder. En måleusikkerhed udtaler sig om graden af tiltro til, at et udstyrs visning eller output svarer til den faktiske fysiske størrelse. Et tungtvejende eksempel Følgende eksempel er ikke valgt ud fra en konkret problemstilling, men fordi eksemplet er tilstrækkeligt simpelt og samtidig illustrerer mindsettet: En badevægt danner et grundlag for en 17 t

    ...