højere pris for. Det anslås derfor, at cirka 40 procent af alle embal- lerede fødevare-detailprodukter i USA er kosher-certificerede. På grund af dels dette og dels efterspørgsel i Israel, har mange danske fødevareproducenter haft kosher-certificering i adskillige årtier. Indtil århundredskiftet var det primært dansk kyllingekød, som var halal-certificeret, og det var fortrinsvist lande i Sydøstasien (blandt andet Indonesien og Malaysia), som havde nationale stan- darder for halal-certificering. Men dette ændrede sig i 2001 efter en fødevareskandale i Indonesien, hvor et halal-certificeret pro- dukt viste sig at indeholde en ikke-halal ingrediens. Dette med- førte, at producenten, som var en multinational virksomhed, mistede både omsætning og anseelse. Dette skabte stor bekym- ring globalt blandt fødevareproducenter og muslimske forbrugere, hvilket medførte en stor stigning i kravet om pålidelig halal-certi- ficering. Desuden begyndte mange muslimske lande i både Mel- lemøsten og Nordafrika at udarbejde nationale standarder for halal-certificering. Når alle relevante materialer og faciliteter er godkendt af certificeringsorganet, kontrakten underskrevet og fakturaen betalt, kan de første certifikater udstedes Kosher- og halal-standarder Desværre findes ingen globale, alment accepterede standarder for hverken kosher eller halal. Inden for kosher findes et utal af små og store certificeringsorganer med hver deres standard, som of- test ikke er nedskrevet, hvilket jo kan gøre det vanskeligt for den virksomhed, som ønsker certificering. Inden for halal var situa- tionen nogenlunde den samme indtil for få år siden, men i takt med at flere og flere muslimske lande udarbejder nationale stan- darder, må certificeringsorganerne i højere grad rette ind efter disse. Men da virksomheder, som ønsker certificering, i praksis næppe kan følge med i nationale standarder i alle relevante lande, må de i høj grad basere sig på certificeringsorganets kendskab til og tolkning af disse. Da der således findes mange både kosher- og halal-certificerings- organer, som ofte griber tingene vidt forskelligt an og har vidt forskellig grad af anerkendelse, kan det være vanskeligt at vælge den optimale certificering. Og da ingen certificeringsorganer er anerkendt overalt, kan man i visse situationer blive nødt til at anvende flere både kosher- og halal-certificeringer. Forfatteren Jes Knudsen er kemiingeniør og har ar- bejdet 40 år i Novozymes inden for R&D, produktion og kvalitet, heraf de sidste 21 år som firmaets globale kosher- og halal-koordinator. Han samarbejdede her med adskillige kosher- og halal-certifi- ceringsorganer omkring certificering af firmaets produkter fra fabrikker i og uden for Danmark. Han har desuden grundlagt og været formand for den danske kosher/halal Erfa-gruppe. Efter at have forladt Novozymes i 2021, etablerede Jes Knudsen sit eget konsulent- firma, Knudsen Kosher/Halal Consult ApS (www.kkhc.dk). LEVNEDSMIDDELBLADET 2 | 2022 ▼ 14.– 19. 5. 2022 Frankfurt am Main Gennemprøvede teknologier til banebrydende produkter IFFA, verdens førende kødbearbejdnings- og emballagemesse siden 1949 www.iffa.com dimex@dimex.dk Tlf. 39 40 11 22 17 72732-003_IFFA_Besucher_Levnedsmiddelbladet_90x265_SSP • FOGRA 39 • CMYK • ek | DU: 04.02.2022 DK
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af LevnedsmiddelBladet her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her