Side 16

højere pris for. Det anslås derfor, at cirka 40 procent af alle embal- lerede fødevare-detailprodukter i USA er kosher-certificerede. På grund af dels dette og dels efterspørgsel i Israel, har mange danske fødevareproducenter haft kosher-certificering i adskillige årtier. Indtil århundredskiftet var det primært dansk kyllingekød, som var halal-certificeret, og det var fortrinsvist lande i Sydøstasien (blandt andet Indonesien og Malaysia), som havde nationale stan- darder for halal-certificering. Men dette ændrede sig i 2001 efter en fødevareskandale i Indonesien, hvor et halal-certificeret pro- dukt viste sig at indeholde en ikke-halal ingrediens. Dette med- førte, at producenten, som var en multinational virksomhed, mistede både omsætning og anseelse. Dette skabte stor bekym- ring globalt blandt fødevareproducenter og muslimske forbrugere, hvilket medførte en stor stigning i kravet om pålidelig halal-certi- ficering. Desuden begyndte mange muslimske lande i både Mel- lemøsten og Nordafrika at udarbejde nationale standarder for halal-certificering. Når alle relevante materialer og faciliteter er godkendt af certificeringsorganet, kontrakten underskrevet og fakturaen betalt, kan de første certifikater udstedes Kosher- og halal-standarder Desværre findes ingen globale, alment accepterede standarder for hverken kosher eller halal. Inden for kosher findes et utal af små og store certificeringsorganer med hver deres standard, som of- test ikke er nedskrevet, hvilket jo kan gøre det vanskeligt for den virksomhed, som ønsker certificering. Inden for halal var situa- tionen nogenlunde den samme indtil for få år siden, men i takt med at flere og flere muslimske lande udarbejder nationale stan- darder, må certificeringsorganerne i højere grad rette ind efter disse. Men da virksomheder, som ønsker certificering, i praksis næppe kan følge med i nationale standarder i alle relevante lande, må de i høj grad basere sig på certificeringsorganets kendskab til og tolkning af disse. Da der således findes mange både kosher- og halal-certificerings- organer, som ofte griber tingene vidt forskelligt an og har vidt forskellig grad af anerkendelse, kan det være vanskeligt at vælge den optimale certificering. Og da ingen certificeringsorganer er anerkendt overalt, kan man i visse situationer blive nødt til at anvende flere både kosher- og halal-certificeringer. Forfatteren Jes Knudsen er kemiingeniør og har ar- bejdet 40 år i Novozymes inden for R&D, produktion og kvalitet, heraf de sidste 21 år som firmaets globale kosher- og halal-koordinator. Han samarbejdede her med adskillige kosher- og halal-certifi- ceringsorganer omkring certificering af firmaets produkter fra fabrikker i og uden for Danmark. Han har desuden grundlagt og været formand for den danske kosher/halal Erfa-gruppe. Efter at have forladt Novozymes i 2021, etablerede Jes Knudsen sit eget konsulent- firma, Knudsen Kosher/Halal Consult ApS (www.kkhc.dk). LEVNEDSMIDDELBLADET 2 | 2022 ▼ 14.– 19. 5. 2022 Frankfurt am Main Gennemprøvede teknologier til banebrydende produkter IFFA, verdens førende kødbearbejdnings- og emballagemesse siden 1949 www.iffa.com dimex@dimex.dk Tlf. 39 40 11 22 17 72732-003_IFFA_Besucher_Levnedsmiddelbladet_90x265_SSP • FOGRA 39 • CMYK • ek | DU: 04.02.2022 DK

Side 17

Certificeringsproces For at opnå certificering skal certificerings- organet godkende alle råvarer, som indgår i de produkter, som ønskes certificeret. Da der som nævnt tidligere kan ske ”afsmit- ning”, kan det også være relevant at god- kende andre råvarer, som håndteres på samme udstyr. Og inden for halal vil der ofte også være krav om godkendelse af rengøringsmidler, pakkematerialer samt smøremidler med potentiel produktkon- takt. Godkendelse af alle disse materialer vil for kritiske materialer (for eksempel glycerin, som jo kan være af animalsk oprindelse), som regel kræve et kosher- eller halal-certifikat fra producenten. Hvis dette ikke findes, kan et statement i visse tilfælde accepteres. Ikke-kritiske materia- ler, for eksempel de fleste uorganiske ke- mikalier, kan oftest godkendes blot på basis af et datablad eller ligefrem helt uden dokumentation. Certificeringsorganet vil også skulle audi- tere de faciliteter, hvor de relevante pro- dukter produceres. Ud over egentlige pro- duktionsfaciliteter kan dette også omfatte råvare- og færdigvarelagre samt laborato- rier, som producerer for eksempel stamop- løsninger og vækstmedier til brug i pro- duktionsprocessen. Hvis dele af produk- tionen, evt. blot forpakning, udføres hos lønproducenter, vil disse også skulle audi- teres for at kunne blive godkendt. Dette kan være en komplicerende faktor, idet lønproducenter ofte ikke ønsker at oplyse om materialer, de håndterer for andre kunder på samme udstyr. Og i visse til- fælde kan lønproducenter være uvillige til at indgå i et samarbejde med kosher- og halal-certificeringsorganer, blot fordi en enkelt af deres kunder ønsker det. Inden for kosher er der ikke formelle krav til kvalitetsstyringssystemet - det vigtig- ste er, at det kan demonstreres, at tingene er i kontrol. Inden for halal går man gen- nemgående mere op i de nedskrevne pro- cedurer og vil oftest forlange et ”Halal As- surance System” (HAS) med beskrivelse af, hvorledes halal indgår i forbindelse med en række obligatoriske punkter, for ek- sempel politik, management review, træ- ning og interne audits. Når alle relevante materialer og faciliteter er godkendt af certificeringsorganet, kon- trakten underskrevet og fakturaen betalt, kan de første certifikater udstedes. Certifi- kater har oftest en gyldighed på ét år, hvor- efter de skal fornyes. Der vil desuden ofte være behov for at tilføje yderligere pro- dukter på certifikatet i løbet af certifice- ringsperioden. Vedligehold af certificering Når certificeringen er trådt i kraft, er det virksomhedens ansvar, at det for alle nye materialer, som tages ind på fabrikken, Nyt konsulentfirma skal gøre det nemmere at finde hoved og hale i kosher- og halal-certificering af fødevarer. vurderes, om disse kræver kosher- eller halal-godkendelse - og at de i så fald ikke tages i brug, før disse godkendelser forelig- ger. Og for alle materialer, som kræver et kosher- eller halal-certifikat, skal virksom- heden sikre, at der indhentes nye versioner af disse, hver gang de tidligere versioner udløber. Ud over den indledende audit, vil certifice- ringsorganet foretage periodiske audits. Disse kan ske årligt i forbindelse med op- dateringen af virksomhedens certifikater, men kan også ske uafhængigt af dette og evt. flere gange i løbet af året. Selv om så- danne audits oftest planlægges i forvejen, ønsker nogle certificeringsorganer at have mulighed for at foretage uanmeldte audits. Virksomheden skal så selvfølgelig være forberedt på dette, og certificeringsorganet må acceptere, at de ikke kan forvente sam- me nemme adgang til nøglepersoner og informationer som ved planlagte audits. Som følge af restriktioner under corona- krisen har mange audits, herunder også kosher og halal, måttet udføres som virtu- elle audits. Dette krævede en vis tilvæn- ning, men selv om coronakrisen ser ud til at være på retur, er det nok sandsynligt, at nogle kosher- og halal-audits også frem- over vil foregå virtuelt, hvilket jo kan give besparelser for både certificeringsorganet og virksomheden. Kom godt i gang Som det fremgår, kan både kosher- og halal-certificering forekomme meget uhåndgribelige. Det kan være vanskeligt at gennemskue kravene, at vælge de rig- tige certificeringsorganer og at tilpasse virksomhedens kvalitetsstyring på det helt rigtige niveau. Der er kun lidt hjælp at hente i litteraturen og ved kurser, så det vil ofte blive en proces med flere iterationer. Det kan så hjælpe at huske på, at certifice- ringsorganet også har en interesse i, at virksomheden kommer helskindet igen- nem processen og ender op med det øn- skede certifikat. Dog vil certificeringsorga- nerne ikke indgå som egentlige konsulen- ter. 18 - Leverandør til fødevareindustrien gennem årtier LEVNEDSMIDDELBLADET 2 | 2022
    ...