Øl Ørbæk - Fynsk Påske New England IPA 5,8% ABV, 50 cl Gylden og uklar øl med et mælkehvidt skum. Kraftig aroma af hyldeblomst, citrusfrugter, malt, en smule karamel og blomstrende noter. Øllen er læskende og juicy, og med en blød og behagelig mundfølelse. Smagen er drevet af hyldeblomsten og citrus på en solid og velsmagende bund af malt. Bitterheden er lav, hvilket gør øllen mere alsidig. Den kan sagtens gå til en ret med lyst kød og grønt, men det sjove bud er en krydret ceviche. Ask - Paaskeurt Ale 5,2% ABV, 50 cl Med sin ravkulør og høje, faste æggehvideskum står øllet flot i glasset. Aromaen er præget af noter af brød og brændenælder samt en mild hyldeblomst. En frugtig og medium-fyldig krop afrundes af hyldeblomstsaften, den urtede og krydrede brændenælde, noter af citrus samt den dybe sødmefulde, brødagtige malt. Slutter bittert. Server til rustikke retter, kød og grøntfyldte tærter og mørkt brød. FUR Bryghus - FUR Påskebryg English Strong Ale 7,7% ABV, 50 cl En ravgylden øl med en rig duft af karameller, urter og en underliggende mørk, tørret frugt. Kroppen er fyldig og øllen sødmefuld. Smagen er præget af karamelmalten, brød, florale noter og bitter, grøn humle. Den vil gå godt til grillet kød, som for eksempel lam. Humleprofilen vil komplimentere rosmarin og timian. Ålbæk Håndbryggeri - Ål-Bock Helles Bock 7,2% ABV, 50 cl Ravfarvet bock med et højt og fast skum med et offwhite skær. Duften er sødmefuld og rig på maltens brød, korn og sukkernoter. Kroppen er medium-fyldig og man mødes af en markant karamelsmag. Ål-Bock har en udpræget sødmefuld karakter, der passer godt til mormorretter som for eksempel glaseret skinke med stuvet grønlangkål. Der er en let krydret humle og en medium bitterhed i øllets finish. Det Lille Bryggeri - Påskebryg Strong Ale 8,2% ABV, 50 cl Kobberrød og mørk ale med cremet hvid skumkrone. Liflig, krydret og sødmefuld aroma. Dufter af malt, brød, karamel, gær og anis. Fyldig, dyb og nuanceret øl, der spiller med musklerne. God varme fra alkoholen og smagen af malt, karamel, gær, tørret frugt og peber giver en spændende øl, der gerne skal tøjles af en fyldig kødret eller en aromatisk skimmelost. Thisted Bryghus - Easter Bock Dobbeltbock 7,4% ABV, 50 cl Mørk, rødbrun øl med en høj offwhite skumkrone. Sødmefuld maltet og krydret humlet næse. Noter af brød, hvide blomster og røde æbler. Rund og medium-fyldig krop med en sød karamelliseret maltprofil, blid kulsyre, en snert af citrus og tørrede frugter. Bitter heden er mild og generelt er Easter Bock en smooth oplevelse, der går godt til salte og fede retter. Røget skinke, burgere og sågar vildt går godt til dobbeltbocken. | Februar 2021 | 43
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Food&Drink her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her