Vin & spiritus Australsk vin er cool Vinbønderne i Australien er ved at lægge afstand til opfattelsen af, at vinene fra ”the new world” er varme og kedelige. Det australske kontinent er enormt, og flere regioner producerer med fordel kølige og spændende vine med attitude Af Kasper Mundt-Nielsen Australien er enormt. På verdenskortet fylder landet en betragtelig del af det sydøstlige hjørne. Men alligevel har vinene fra det australske kontinent det med at falde under den samme tærskel: de er varme, forudsigelige og uden charme. Men det burde sige sig selv, at et land, hvis landmasse nærmest kan rumme An Approach To Relaxation “Sucette” Barossa Valley Grenache 2017 14,5 procent JM Vin Fra foden af Eden Valley, den køligste region i Barossa Valley, nær Adelaide, har to amerikanske sommeliers startet deres eget vineventyr. Sucette består af 100 procent grenache fra to forskellige marker. Stokkene er mellem 80 og 150 år gamle og står i sandet jord på begge marker. Vinen har en ekspressiv og parfumeret næse med fuldt knald på hindbær og tranebær. Den er frisk og krydret med både salt og peber. Der er brugt 20 procent hele klaser i fremstillingen, som både giver den et let, grønt udtryk, men også et komplekst virvar af aromaer. En smuk vin i en flot balance. Tættere på pinot noir end syrah. Ashton Hills “Estate” Adelaide Hills Pinot Noir 2018 14 procent Supervin.dk Fremragende, frisk og yderst elegant Pinot Noir fra Adelaide Hills i det sydlige Australien. Det er en af landets højeste og køligste vinregioner. Klimaet er moderat og maritimt, hvilket giver vinene et typisk cool-climate præg. Søde fermenterede kirsebær og et hint af let umodne jordbær præger næsen sammen med ristede noter og timian. På paletten har vinen et modent udtryk, der tager den nærmest likøragtige kirsebær og pakker den ind i cedertræ og mos. Trods den rige frugt har vinen et frisk bid og en lang, skøn og inspirerende finish. Leeuwin Estate “Art Series” Margaret River Chardonnay 2013 13,5 procent H.J. Hansen Vin/Vinspecialisten En utrolig, voluminøs og levende Chardonnay, der med rette har et fremragende internationalt ry. Aromaen fremhæver modne, fede pærer og lemon, og bagved fornemmer man mere varme noter som kanel, kardemomme og ristede nødder. Vinen fremstår åben, struktureret, ung og levende. Den fine pallette er rig på syre, og den underskønne smag af lime, pære og fersken bliver hængende i, hvad der syner som evigheder – alligevel formår den skønne frugt at blive rundet af med mandel og en let sød krydret finish. Gratis onlineværktøj lærer dig alt om Med det gratis online vinværktøj Australian Wine Discovered kommer restaurantens vinindkøber, sommelieren, underviseren, importøren, distributøren, forhandleren og i sidste ende forbrugeren tættere på australsk vin Af Kasper Mundt-Nielsen Vores australske venner downunder har udviklet et gratis onlineværktøj, der samler alle relevante informationer om landets vinproduktion ét sted. Som et led i en australsk lovpakke er der allokeret et stort budget til at fremme eksporten af australsk vin, og som et strategisk led har man derfor valgt at udvikle et internationalt værktøj, der skal kunne lære dig alt om australsk vin, regionerne, klimaet, druetyperne og mere – og så er det altså gratis. Håndpluk de aktuelle moduler Undervisningsmaterialet er bygget op i moduler med alt der skal til, for at du også kan lære din nyindsamlede viden fra dig. Det starter helt i det små med et introduktionsmodul, der beskriver, hvad vin er. Hertil finder man PowerPointpræsentationer, videoer, lydspor, forslag til typer vin, der kan smages, smageskemaer med mere. Men man skal ikke nødvendigvis starte fra bunden, 50 | December 2019 |
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Food&Drink her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her