Kaffe 8 kaffeoplevelser på ét døgn Udnyt kaffen optimalt – hele døgnet. Vær kreativ, og gør det barlike, salt, sødt, sprødt og gerne iskoldt. Vi har bedt Merrild Lavazza om at servere otte gastronomiske tips til at anvende kaffe som smagsløfter fra morgen til midnat og alt det gode derimellem KL. 8 // WAKE-UP Dobbelt cappuccino med croissant, kaffepesto og skovsyre. En god start på dagen er vigtig. Spark dagen i gang ved at servere en friskbrygget cappuccino sammen med en lun croissant, der anrettes med smeltende kaffepesto af hakkede mandler, kaffe, sirup og syrlig skovsyre. KL. 10 // BRUNCH BREAK Latte med skyr-tiramisu og årstidens bær Alle har brug for en kaffepause. Servér for eksempel en skyr-tiramisu, hvor irørt kaffe gør skyren mere cremet og smagsfyldig. Nyd en velbrygget americano til. KL. 12 // FROKOST Kaffe Moscow Mule og rugsandwich Nyd din frokost med en ”Kaffe Moscow Mule”, der består af knust is med lige dele kold kaffe, gingerbeer og lemonsoda. Den er uden alkohol og smager nærmest som ”homedone cola”, der bider let på tungen. Kobberkrus har en termoteknisk effekt. Drinken serveres sammen med byens bedste sandwich: Kog for eksempel rugkerner og havreflager i kaffe, så det bliver til en ”kaffegrød”. Brug den som base i både rugbrød, surdejsbrød og hvedebrød. Dagens rugsandwich kan for eksempel bestå af kafferistede løg, syltede tomater, kaffe-aioli, avokado, vesterhavsost, røde salater og frisk koriander. KL. 14 // SNACKTIME Kaffepopcorn Snackbølgen er over os. Denne variant er til den lille sult og kan bruges på alle tider af døgnet. Karamelliser sukker, og når karamellen er gyldenbrun, tages den af varmen, og nypoppede popcorn tilføjes. Rør i popcornene, og tilsæt samtidig en smule friskmalede kaffebønner. Sæt til afkøling og server! KL. 16 // AFTERNOON TEA Popcakes og espresso on the rocks Hvem siger afternoon tea ikke kan serveres med kaffe? Lad for eksempel popcakes og espresso indgå som en del af et oplevelsesfyrigt serveringselement på kagemenuen. Tip: Kom kaffe i havregrynskugler a la petitfours. Sæt på pind, og coat i for eksempel hvid chokolade eller andet. Servér med en mini-espresso on the rocks! 44 | December 2019 |
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Food&Drink her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her