Side 82

Vin & spiritus Gigondas: den forsømte lillebror I den sydøstlige del af Côtes du Rhône ligger Gigondas, der tilbage i 1971 forlod familien af Côtes du Rhône-villager og fik deres egen appellation. Med en række særdeles flotte årgange er Gigondas klar til at vinde danskernes gunst Af Kasper Mundt-Nielsen Vi slubrer store og kraftfulde vine i os, som var det saftevand, og Côtes du Rhône er for mange et oplagt valg, når der skal vælges en vin til en fornuftig pris, som kan håndtere det store og krævende festmåltid. Har vi spenderbukserne på, og skal vi blive i Rhône, kigger vi gerne sydpå mod Rhônedalens storebror og powerhouse, Châteauneuf-du-Pape. Når nu danskerne svælger i de saftfulde rhône­ vine, kan det nok undre, at Gigondas’ appellation ikke rigtigt er slået igennem herhjemme, når de i en årrække har Gigondas-appellationen varierer meget i højden. Hvis man vil forsøge at smage sig frem til, hvilken højde eller mark vinen kommer fra, kan man lede efter kalkstenens indflydelse. Jo højere op ad bjerget man kommer, des højere er koncentrationen af de saltholdige mineraler, som kan smages i vinen. Foto: Domaine la Boussiére produceret gode vine i et fornuftigt pris­ leje. Gigondas ligger blot 25 kilometer nordøst for Châteauneuf-du-Pape, men har med en højere beliggenhed, klima og terroir et lidt mere rustikt udtryk end Châteauneuf-du-Pape. I Gigondas bliver der lavet kraftfulde og saftfulde, tanninholdige og komplekse vine: opskriften på en danskervenlig vin. Klimaet i Gigondas er på trods af den korte afstand til Châteauneuf-du-Pape væsentligt koldere. Landsbyen ligger op ad bjergkæden Dentelles de Montmirail, der med en 734 meter høj bjergskråning og marker fra cirka 150 meter til op mod 600 meter over havoverfladen betyder stor intern forskel på modningen af druer i appellationen. I øjeblikket tales der meget om cofermentering af druerne i Gigondas. Tanken er, at det giver et bedre samspil mellem druerne og en bedre balance samt harmoni i glasset, end hvis man først blander juicen efter fermenteringen. Derudover ser man en stigning i brug af stænglerne, som producenterne mener retter vinens tekstur. Domaine la Bouissiére fortæller således, at de i 2010 benyttede sig af 20 procent stængler, mens de fra 2014 gjorde brug af 100 procent. Foto: Domaine la Boussiére Lang historie, ung appellation Vin har været dyrket i området i mere end 2000 år, men efter en phylloxeraepidemi i slutningen af 1800-tallet blev produktionen i Gigondas omlagt til oliven. To ekstremt kolde vintre i 1929 og 1956 blev dog for meget for oliventræerne, og man vendte derfor i 1960’erne tilbage til vinproduktionen. Allerede i 1971 forfremmede man Gigondas til cru blandt 15 andre appellationer i Côtes du Rhône, og den unge appellation havde derfor en række større søskende at se op til og konkurrere med. Varieret jordbund giver et varieret udtryk Dentelles de Montmirail spiller en central rolle i Gigondas-vinenes udtryk. Bjergkæden har rodet godt op i den geologiske struktur under markerne, som giver en utroligt varieret jordbund, hvor flere års erosion dog har gjort kalksten til en dominerende faktor. En stor del af markerne i Gigondas er atypisk nordnordvestvendte, og bjergkæden skygger for østensolen, hvilket betyder, at en lang række vinmarker i Gigondas oplever færre solskinstimer, end de for eksempel 50 | Januar 2019 |

Side 83

Vin & spiritus gør i Châteauneuf-du-Pape. Desuden skaber bjergkæden en cirkulation i vindene, der køler markerne yderligere ned, hvilket resulterer i et køligt klima i et ellers varmt område. Skal gerne ligge i kælderen et par år Blandt producenterne i Gigondas ynder man at fortælle, at klimaet og de dygtige folk i marken sørger for en langsom modning hos druerne, som i sidste ende er med til at gøre vinene fra Gigondas til noget særligt. Vinene er både kraftfulde, strukturrige og komplekse, og som de øvrige rhônevine vinder de, når de serveres til mad. Tanninerne kan i de helt unge vine virke grove og mundvandsudtrækkende, hvorfor de mindre årgange som minimum skal ligge tre år, og de store årgange bør ligge op mod fem år, Årgangene Efter to kedelige årgange i 2013 og 2014 ser det ud til, at Gigondas har været velsignet med hele tre top­ årgange i træk, hvor alle tre forventes at have stort lagringspotentiale. Er du på udkig efter en drikkeklar topårgang, så hold udkig efter 2005 og 2010, der begge er fremragende, og som stadig har flere gode år i sig. 2015: Et usædvanligt varmt år, men grundet store mængder nedbør i 2014 var der vandreserver nok i undergrunden til, at vinstokkene klarede sig igennem. Kølig sensommer og efterår sløvede modningen og resulterede i druer, der gav velafbalancerede, friske og elegante vine med bløde tanniner. 2016: Efter et tørt og køligt forår, som sikrede sunde vinmarker hele sæsonen, steg varmen i løbet af sommeren og sikrede flotte, modne druer. Det er en af de seneste høstperioder de seneste 20 år, og druerne er meget rige på aroma, har en perfekt balance og flot struktur takket være fyldige og modne tanniner. 2017: Året var mere udfordret med masser af uvejr, men fra maj blev vejret varmt og mildt. Høje temperaturer i løbet af sommeren udfordrede dog stokkene, og der blev tale om en tidlig og lille høst. De høstede druer er dog af høj kvalitet og uden sygdomme. Producenterne forventer en formidabel årgang uden dog at kunne definere udtrykket i druerne endnu. I Gigondas finder man de smukke, autentiske historier om de familiedrevne vingårde. I København mødte vi Florence Cartier, der sammen med sin far, Jean-Pierre Cartier, driver Domaine les Goubert i det centrale Gigondas. Vingårdens historie kan spores tilbage til 1653. Deres vine er raffinerede, fyldige og vil gerne tage kampen op med Châteauneuf-du-Pape. Deres vine kan købes gennem Løgismose. Foto: Domaine les Goubert før man lader proppen falde. Hvis man er nysgerrig, kan man dog sagtens finde vine fra 2016 fra for eksempel Domaine La Bouissiére og Château de Saint Cosme, der allerede er til at drikke, dog uden at have nået sit potentiale. Solbærsaft og trøfler Vinene består af maksimum 80 procent grenache, et minimum af 15 procent mourvedre og/eller syrah og et maksimum af 10 procent af de andre gængse rhônedruer såsom cinsault og clairette. Grenachedruen nyder godt af klimaet på Dentelles de Montmirail, hvor den langsomme modning og kalkstenen udvikler kompleksitet, mineralitet og samtidig bevarer sin friskhed. Blendet med syrah og mourvedre bliver resultatet som oftest et dybt rødt til nærmest mørklilla glas med intense aromaer fra solbær, sort peber og violer. I sine unge år kan man også støde på røde og sorte bær, og med lidt alder på bagen kommer de jordnære toner af skovbund, trøfler og svampe. Vinene er fyldige og saftige med både blommer, peber og krydderurter og i de bedre cuveer også lakridsnoter selv i de helt unge vine. Vinene har bedst af at ligge nogle år, og støder du på en 10 år eller ældre Gigondas, kan du opleve smagen af læder og chokolade. En appellation på vej frem Gigondas forhandles bredt blandt de danske vinhandlere, og skal du nå at smage nogle af de bedre vine, appellationen har at byde på, er det med at skynde sig. Fransk vin er igen på mode, og flere har fået øjnene op for Gigondas-vinenes kvaliteter, hvilket selvfølgelig betyder en ting: Prisen er på vej op. | Januar 2019 | 51

    ...