Side 80

Vin & spiritus Frisk og energisk vin fra Bourgogne Henri Boillot og hans vine er veletablerede blandt de største hvidvinsproducenter i Bourgogne. Vi havde fornøjelsen at møde hans søn, Guillaume, og samtidig få smagt på husets vine fra 2016 Af Kasper Mundt-Nielsen Henri Boillot har en lang og imponerende historie som vinproducent, men det var hans søn, Guillaume Boillot, vi havde fornøjelsen at møde i København. Guillaume Boillot blev tilknyttet domænet i 2008, og allerede i 2012 fik han ansvaret for arbejdet i vinmarkerne og Domaine Henri Boillots røde vine – de hvide står Henri Boillot stadig selv for. Dette delvise generationsskifte har været med til at løfte vinene til nye højder, for Henri Boillot har mere tid til sit hjertebarn, de hvide vine, og Guillaumes kærlighed til de røde vine og hans enorme kompetence har været en uvurderlig tilføjelse til domænet. Stor ros fra anmelderne Henri Boillot nyder stor ros for både 2016- og 2017-årgangen af flere bourgognek­ ritikere, såsom Vinous og Burghound. Hele fem af deres hvidvine fra 2016 er i Burghounds top 33, hvor Boillots Le Montrachet 2016 toppede listen med 97 points. Stephen Tanzer fra Vinous roser Boillot for at plukke montrachetdruerne tidligt, så de giver den friske og energiske stil, man oplever i Boillots vine, frem for den fede chardonnaystil, man finder så mange andre steder i Côtes de Beaune. Friskhed og mineralitet Vinene stammer fra druer på egne marker, men også fra andre vinbønders marker, og her står Guillaume Boillot for al drift i markerne. Guillaume har i Henri haft en god læremester, og alle husets vine, fra marker i Côtes de Beaune, men også i Côte-de-Nuits, såsom Clos de Vougeot og Bonnes Mares, laves efter Henris ønske om at afspejle terroiret og fremavle en friskhed og en mineralitet, som er varemærket for husets vine. Vi smagte følgende vine fra Domaine Henri Boillot: 2016 Bourgogne Rouge 2016 Volnay Villages 2016 Volnay Les Chevrets 1. Cru 2016 Volnay Les Fremiets 1. Cru 2016 Volnay Les Caillerets 1. Cru 2016 Clos Vougeot Grand Cru 2016 Bonnes Mares Grand Cru 2016 Bourgogne Chardonnay 2016 Meursault 2016 Meursault 1. Cru Genevrières 2016 Puligny-Montrachet Villages 2016 Puligny-Montrachet 1. Cru Perrieres 2016 Puligny-Montrachet 1. Cru Les Combettes 2016 Puligny-Montrachet 1. Cru Les Pucelles 2016 Puligny-Montrachet 1. Cru Clos Mouchere 2016 Corton Charlemagne Grand Cru 48 | Januar 2019 | 2016 Bonnes Mares Grand Cru Pinot noir. Bonnes Mares ligger mellem Chambertin og Musigny, men vinen adskiller sig væsentligt fra de andre vine fra kommunen, hvor den i stedet for at være silkeblød og blid gerne vil spille med musklerne på en yderst charmerende måde. Vinen er forførende fyldig. In- tensiv duft af hindbær og blommer og en fed, urtet mundfornemmelse, rig på frugt og mineraler. Man fornemmer egetræet, uden det får lov at dominere, og den har en lang, sofistikeret, floral finish. Går en flot fremtid i møde. 2016 Volnay Les Caillerets 1. Cru Pinot noir. Her er en vin, der allerede er elegant og klar til servering. Den dufter dejligt af søde, modne kirsebær og saltlakrids. Den er rank, smukt balanceret mel- lem frugt og syre og tillokkende med raffinerede tanniner. Hvis man er tålmodig, vil der være en, om muligt, endnu større oplevelse i at vente til om ti til femten år.

Side 81

Vin & spiritus 2016 Puligny-Montrachet 1. Cru Clos Mouchere Chardonnay. Henri Boillot er eneejer af Clos Mouchere-marken på fire hektar i Côtes de Beaune og en oplagt vin at give sig i kast med, hvis man vil have en autentisk Henri Boillot-oplevelse. Her er tale om en intensiv og frisk vin rig på citrusaroma og et hint af roser og te. Rig og silkeblød chardonnay, hvor man fornemmer, at egetræet nærmest kærtegner frugten. Årgang 2016 Årgangen 2016 kommer til at blive husket for en årgang med hård frost og en forholdsvis varm og tør sommer. Den hårde frost resulterede i en forholdsvis lille årgang, og eksempelvis Decanter rapporterede, at årgangen formentlig ville blive domineret af de røde vine fra Bourgogne, men det står klart, at Henri Boillot igen har formået at skabe en utrolig flot 2016-årgang med en lang og spændende fremtid for sig, både for de røde og de hvide. 2016 Puligny-Montrachet 1. Cru Les Combettes Chardonnay. Les Combettes-marken grænser op til Les Perrieres, hvorfra Henri Boillot også laver udsøgte vine. Her er tale om en vin, der kan gå for at være grand cru, men til en noget bedre pris. En vin i smuk balance, hvor egetræet har fået plads til at varme frugten og frembringer en let krydret næse. Vinen er stadig frisk med en citrusaroma, modne søde, grønne æbler og en intensivitet i den velformede og medium-fyldige krop. Til slut en tør finish, hvor mineralerne træder frem Spar mange penge og værdifuld tid, med avocado fra Wanted Med avocado pulp undgår man besværet med at skære, udhule og mose avocadoer. Samtidig ingen brune eller umodne avocadoer. Slices og halve avocadoer er perfekte til sandwichs og salater, kolde supper, indbagt, friteret og meget mere. I Wanted serien findes 3 varianter, avocado pulp, halve avocado og slices – alle på frost. LÆKRE AVOCADO FRA WANTED – 3 SERVERINGSKLARE VARIANTER PULP – 1 KG HALVE – 500 G SLICES – 500 G TED AVOC BESTÅR A F • WAN ADO PULP 99,5% AVROECNADO For yderligere information ring på tlf. +45 25 46 21 90 eller på www.ok-snacks.dk | Januar 2019 | 49

    ...