Bæredygtig chokolade skal være normen Tænk hvis vi skulle undvære chokolade! For at være sikker på at vi også i fremtiden kan nyde vores elskede chokolade, skal bæredygtig chokolade være normen – for vores egen og for kakaobøndernes skyld Forever Chocolate er et bæredygtighedsprogram sat i søen af Barry Callebautgruppen. Målet er at sikre de bedste arbejdsvilkår for bønderne, eliminere børnearbejde og varetage naturen ved at gøre bæredygtig chokolade til normen i hele chokoladeindustrien. Callebauts chokolade kommer allerede fra 100 procent bæredygtig chokolade, og for hver en pose chokolade, de sælger, geninvesterer de yderligere en del i kakaobønderne og deres samfund. En procentdel af indtægten fra deres Finest Belgian Hvad er Forever Chocolate? Forever Chocolate-strategien bygger på fire hovedpunkter. Målet er, at Barry Callebaut inden 2025 vil: Udrydde børnearbejde i hele værdikæden Løfte mere end 500.000 kakaobønder ud af fattigdom Få naturen til at trives ved at benytte grøn energi, reducere skovrydning, reducere CO2-, energi- og vandfootprint Sikre, at alle ingredienser i chokoladen, dvs. både kakao, sukker, vanilje osv., er 100 procent bæredygtige Chocolate finansierer aktiviteter i deres in-house program Cocoa Horizon, som er Callebauts værktøj til at sikre, at de kommer i mål med deres Forever Chocolate-mål. Direkte samarbejde med kakaobonden Cocoa Horizon blev sat i verden for at hjælpe med at skabe en bæredygtig fremtid for kakao og chokolade. Barry Callebaut mener at kunne gøre den største forskel ved at arbejde direkte sammen med kakaobonden. Når kakaobonden indgår et partnerskab med Cocoa Horizon Foundation, hjælper Barry Callebaut med at støtte oplæringen af de unge kakaobønder, så de ved hjælp af et bedre håndværk kan forbedre både produktivitet og deres eget samfund. Det tætte samarbejde med kakaobønderne giver virksomheden en indsigt i dybden omkring bøndernes behov og de udfordringer, de møder på daglig basis. Udfordringer som lav indtægt og lavt udbytte truer kakaobøndernes levebrød og hele deres samfund. Du gør en forskel Ved at træne kakaobønderne bliver de i stand til at dyrke kakaoen på en ansvarlig og bæredygtig måde og derved øge deres udbytte og forbedre levebrødet for hele kakaobondens familie. Hver gang der bliver købt et Callebaut-produkt, udbetales der en præmie til bønderne, og du er derved med til at øge kakaobondens indkomst, så familierne kan investere i deres plantager og samfund. Præmien fordeles som følger: 41 procent bruges til at finansiere aktiviteter, der skal øge bøndernes produktivitet, 18 procent investeres i samfundsudviklingsaktiviteter, 27 procent er en pengepræmie direkte til kakaobønderne i projektet, og blot 14 procent går til administration. 30 | December 2018 |
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Food&Drink her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her