Vin & spiritus Dublin dufter igen af whiskey Irerne er med rette stolte af deres whiskey, og da Teeling Distillery åbnede et nyt destilleri midt i byen, skabte det både glæde blandt irerne og hos whiskeydrikkere over hele verden Af Kasper Mundt-Nielsen Irsk whiskey har en lang og stolt tradition, men i takt med den omfattende industrialisering og den store amerikanske depression er flere og flere destillerier lukket ned eller kommet på de store konglomeraters hænder. Det er således også her, Teeling Distillerys historie tager sit udgangspunkt. Familien har været i whiskeybranchen i mere end 230 år i flere forskellige foretagender. I 1987 etablerede familien Cooley Distillery, som sidenhen blev opkøbt af Jim Beam for den nette sum af 95 millioner dollars. I 2015 valgte Teeling-familien så at åbne det første nye irske whiskeydestilleri i Dublin i 125 år i eget navn, og således blev det også i 2015 første gang i 41 år, at der blev destilleret whiskey i Dublin, efter John’s Lane Distillery lukkede i 1974. Pengene kommer fra salget af Cooley, og whiskeyen kommer fra et projekt, der blev kørt sideløbende med Cooley Distillery. Med kapital og et afprøvet og anerkendt produkt var der fra åbningen på Sankt Patricks Day i bydelen The Liberties endelig igen et ægte irsk whiskeydestilleri, der tager imod både lokale og turister til rundvisning, smagninger og foredrag om familiens lange og stolte traditioner – og måske vigtigst: Destillerer god whiskey midt i Dublin. Stor kapacitet Så på trods af destilleriets unge alder er det bestemt ikke amatører, vi har med at gøre, og grundet Teeling-familiens Irsk whiskey er traditionelt blød og karamelliseret, og måske er det derfor, at tal fra Teeling Distillery viser, at op mod 45 procent af de irske whiskeydrikkere er kvinder. tidligere sideprojekt er der allerede en stor produktportefølje, som vi herhjemme kan glæde os over. Der bliver primært produceret pot still single malts og i omegnen af 200-250.000 liter på tre store kobberkedler. Under mit besøg på Teeling Distillery havde jeg fornøjelsen af deres tre flagskibswhiskeyer, Teeling Single Grain, Single Malt og Small Batch. Typisk irsk med et tvist Stilen er typisk irsk og sikker, men med små tvists. Small Batch skiller sig lidt ud ved at være efterlagret på romfade, men det er en stil, man kan se andre destillerier have succes med og i dag nok en nødvendig del af porteføljen for et destilleri af Teelings størrelse. Deres Single Grain er lagret seks år på californiske cabernet sauvignon-fade. For at det ikke skal blive for kedeligt og forudsigeligt, fortæller de på destilleriet, at familien planlægger at bruge omkring 25 procent af deres destilleringstid på mere eksperimentelle produkter til glæde for whiskeyfans verden over. Teeling Single Grain Smuk ravgylden whiskey, der fra første duft imponerer. Den har den klassiske toffee, men er krydret med røde bær, som også går igen i smagen. Den er meget blød, krydret og med tørre tanniner fra cabernet-fadene. Finish er kort, tør og præcis. En topwhiskey til prisen. Teeling Single Malt Whiskeyen er lagret på bourbon, cabernet sauvignon, port, madeira, sherry og pinot blanc-fade og har en alder på mellem ni og 23 år. Aromaen er tung med karamel, let citrus og gule frugter. I munden er den olieret og har chokoladenoter, vanilje, tørret frugt og krydderier. Let floral og en smule bitter. Teeling Small Batch Tiden på romfad er gennemtrængende på næsen: rosiner, kanel og vanilje. Whiskeyen er sød, rund, krydret, og egetræet træder frem med en krydret finish. 52 | September 2018 |
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Food&Drink her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her