Side 10

n KLIMA OG MILJØ CO 2 CO 2 Foto- CH 4 syntese N 2 O Landbrug, skovbrug Atmosfære Skovrydning* CO 2 Kulhydrat, protein, lignin Tømmer, C kilder Industri, byggeri Biobrændsler Biogas, CH 4 Stål beton tegl Energi, transport Mennesker, byer Fødevarer* CO 2 CO 2 fossil CO 2 Figur 1. Diagram over drivhusgasser. Strømme af CO 2 , C og kulhydrat, protein, lignin etc. forbundet med landbrug og skovbrug. Pilens størrelse angiver størrelsen af strømmen. Sorte pile angiver CO 2 , C, og plantestoffer. Blå pile angiver andre forbindelser som CH 4 eller energikrævende stål. De røde krydser markerer fossil CO 2 -udledning, som undgås som følge af aktiviteter i landbrug og skovbrug. CO 2 genbruges. *Fødevarers klimaeffekt udtrykkes i fravær af skovrydning. kring 30,7 millioner tons CO 2 e, hvis hele Danmarks landbrugsareal dyrkedes med hvede, 4-10 gange større, og med modsat fortegn. En kritik af iLUC findes i reference [7]. Trods alt er iLUC nok det nærmeste, man kommer til LUC 7 teori. Der er andre mangler i LULUCF- opgørelserne. Marginaltilgangen medfører, at udnyttelse af eksisterende land ikke medregnes i iLUC. For dLUC gælder, at kun afskovning inden for de seneste 10 år regnes med, og dLUC medtager kun udledninger fra afskov- ning i tropiske lande, ikke i tempererede lande. Der sker omfattende skovrydning i for eksempel Canada. Eksisterende landbrugsland bør regnes med, eftersom dets produktion af føde giver mulighed for at lagre C andetsteds. Det fremgår tydeligt, hvis produktionen ophører, og et lignende areal af skov skal ryddes. LUC 7 teori anvender en afskrivning over 100 år. Det svarer til en livscyklus for løvskov, eller omkring to generation­ er for nåleskov. LULUCF anvender en afskrivning over 10 eller 20 år. Margi - naltilgangen, 10-års begrænsningen, udelukkelsen af afskovning i tempere- rede lande og afskrivningstiden medfø- rer, at afskovning slet ikke medregnes for store dele af landbrugsproduktionen, hverken for dLUC eller iLUC. Konsekvenserne af at tilplante dansk landbrugsjord med skov, og i stedet rydde skov i udlandet for at etablere landbrug, er illustreret i tabel 6, side 9, for LUC 7 , hvor positive værdier svarer til klimanytte, negative til klimaskade. Konsekvensen for klimaet vil være en uproduktiv flytning af landbrugsjord og skov mellem Danmark og udlandet. Hvis det er urørt skov, som etableres i Danmark, er konsekvenserne for kli- maet fatale. Konklusion Tilbage til figur 1. De fleste strømme i figur 1 dækkes af LUC 7 teori, mens LU- LUCF kun dækker få og små strømme. I lyset af LUC 7 teori, der efter vores mening er korrekt, og direkte beregnin- ger blandt andet på basis af skovstatistik [2-6], giver LULUCF en helt utilstræk - kelig beskrivelse af klimapåvirkningen fra landbrug og skovbrug, selv hvis man medtog dLUC eller iLUC, hvad man alt- så ikke gør. Det hænger sammen med, at arealanvendelse og fotosyntesens CO 2 - binding medregnes i meget begrænset omfang. Navnet LULUCF siger, at man arbejder med LUC, men det gør man desværre ikke. LUC 7 er nærmest fravæ- rende i LULUCF, og brugen af ”LUC” i LULUCF er meget forskellig fra LUC 7 . LULUCF er et superdetaljeret boghol- deri uden reelt indhold, måske skabt af bureaukrater for bureaukrater. Det har høj precision , men ringe accuracy . Politikere, embedsmænd og forskere følger EU’s LULUCF-beregninger og tror, at LULUCF afspejler virkelighe- den. Det sætter sig spor i beslutninger og udtalelser baseret på det begrebsap- parat, som LULUCF anvender, og som fører til paradoksale resultater. Dansk klima­politik for landbrug og skovbrug bygger på helt utilstrækkelige opgørelser baseret på LULUCF. Det har alvorlige konsekvenser, nemlig at enorme res- sourcer anvendes på omfattende klima- tiltag med lille eller negativ effekt på det globale klima. Beregningsgrundlaget for Danmarks og EU’s klimapolitik må ændres, så den kommer til at gavne det globale klima. E-mail: Frans W. Langkilde: franswlangkilde@outlook.dk Referencer 1. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 af 30. maj 2018 om medtagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030 og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 og afgørelse nr. 529/2013/EU (EØS-relevant tekst). Parlamentet, E., Ed.; Europaparlamentet: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/ ALL/?uri=CELEX:32018R0841, 2018. 2. Langkilde, F.W.; Christensen, S.B. Et nyt syn på landbrugets CO 2 -bidrag. Dansk Kemi 2023 , 104 (1), 26-29. 3. Langkilde, F.W.; Christensen, S.B.; von Rosen, G.; Scheibye, S. Om skovbrugets klimapåvirkning. Dansk Kemi 2023 , 104 (6), 16-19. 4. Langkilde, F.W.; Christensen, S.B.; von Rosen, G.; Scheibye, S. Halm som brændselskilde. Dansk Kemi 2024 , 105 (2), 20-21. 5. Langkilde, F.W.; Arvin, E.; Christensen, S.B.; Scheibye, S.; von Rosen, G. Forskere og skovejer: Produktionsskovenes klimanytte er stadig stærkt undervurderet - Altinget - Alt om politik: altinget.dk Altinget maj 28, 2024, 2024. 6. Langkilde, F.W.; Arvin, E.; Christensen, S.B.; Scheibye, S.; von Rosen, G. Forskere og skovejer svarer Verdens Skove: I tager fejl. Urørt skov gavner ikke klimaet, det gør produktionsskov - Altinget - Alt om politik: altinget.dk. Altinget aug. 14, 2024, 2024. 7. Searchinger, T.D.; Wirsenius, S.; Beringer, T.; Dumas, P. Assessing the efficiency of changes in land use for mitigating climate change. Nature (London, United Kingdom) 2018 , 564 (7735), 249-253. DOI: 10.1038/ s41586-018-0757-z. 8. Energistyrelsen. LULUCF og iLUC. Afrapportering. Energistyrelsen, Ed.; Energistyrelsen, 2021. 9. Energistyrelsen. Danmarks Globale Klimapåvirkning, Global afrapportering . Energistyrelsen, København, 2023. 10. Nord-Larsen, T.; Brownell II, P.H.; Johannsen, V.K. Forest carbon pool projections. University of Copenhagen, https://videnskab.dk/wp-content/ uploads/2024/05/forest-carbon-pool- projections-2024-web-1-compressed.pdf, 2024. DOI: 978-87-7903-927-8 (web). 10 Dansk Kemi, 105, nr. 6, 2024 -

Side 11

BIOTEKNOLOGI n Hvor kommer GLP-1- receptor agonisterne (Ozempic, Wegovy) fra? Om opdagelsen af GLP-1 og erkendelsen af virkningerne på metabolisme og fødeindtagelse. n De langerhanske øer er bugspytkirt- lens endokrine væv, der er distribu- eret som små øer i det exokrine væv. De langerhanske øer består af fire forskellige slags celler: • betaceller, som producerer insu- lin (50-80 procent). • alfaceller, som producerer glyka- gon (15-20 procent). • deltaceller, som producerer soma- tostatin (3-10 procent). • PP-celler, som producerer pank- reatisk polypeptid (1 procent). Illustration af GLP-1’s virkningsmekanisme in vivo. GLP-1 frigives fra tyndtarmen efter måltidsindtagelse og øger glukose-stimuleret insulinsekretion (inkretinvirkning). DPP-4 omdanner hurtigt GLP-1 og GIP til deres inaktive forbindelser. Hæmning af DPP-4-aktivitet forhindrer nedbrydning af GLP-1 og GIP, og øger derved inkretinvirkning. Det nyligt fri- givne GLP-1 kan påvirke nerver i tarmen, som sender signaler til hjernen. Sådan reguleres appetit og fødeindtagelse. GLP-1 (GLP-1 receptor agonister) indgivet som injektion kan nå områder i hjernen direkte og derved påvirke fødeindtagelsen. Af Jens Juul Holst 1,2 og Frederike Sass 1,3 1 Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Københavns Universitet 2 Biomedicinsk Institut, Panum Instituttet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 3 Center for Adipocyte Signaling (ADIPOSIGN), Syddansk Universitet, Odense GLP-1 er et peptid-hormon på 30 ami - nosyrer, som frigives fra kirtelceller i tarmslimhinden i forbindelse med mål- tidsindtagelse. Det har vist sig at spille en rolle for blodsukkerreguleringen, men har også effekt på mæthedsfølelse og fødeindtagelse, og disse effekter kan i dag udnyttes i form af langtids- virkende analoger af hormonet, som er sensationelt effektive, dels hvad angår reguleringen af stofskiftet ved type 2 sukkersyge og dels med hensyn til at fremkalde vægttab hos svært overvæg- tige. I forbindelse hermed nedsættes risikoen for udvikling eller forværring af hjerte-kar-sygdomme, nyreskader og kognitive problemer. Der er derfor tale om et af de største fremskridt nogen- sinde inden for behandlingen af disse sygdomme. Men hvor kommer hormo- net fra? Patienter med for lavt blodsukker ledte til de første spor af et vigtigt inkretinhormon Hormonet blev beskrevet første gang i 1986 [1,2]. Baggrunden var et ønske om at forstå, hvorfor nogen patienter, som blev opereret for mavesårssygdom, der var et stort problem i 1970’erne, udviklede hypoglykæmi, dvs. for lavt blodsukker, efter indtag af et måltid. Hypoglykæmien skyldtes klart en over- drevet insulin-sekretion, og eftersom det skete ved måltiderne, kunne det måske skyldes et inkretinhormon, dvs. hormo- ner fra tarmen, som netop stimulerer insulinsekretionen i forbindelse med måltider [3]. Men hvilket hormon? Der eksisterede nogle endokrine celler i tarmslimhinden, som kunne farves med antistoffer mod hormonet glukagon [4], som ellers bliver dannet ved siden af insulin i de langerhanske øer i bugspyt- kirtlen, og glukagon kunne stimulere in- sulinsekretionen, vidste man. Det viste sig hurtigt med immunkemiske metoder, at den glukagon-lignende forbindelse, der var i tarmen, ikke kunne være rigtigt glukagon. Men hvad var det så? Forbindelsen kunne følges under ekstraktion og oprensning ved hjælp - Dansk Kemi, 105, nr. 6, 2024 11
    ...