n KLIMA & MILJØ Den grønne vej: Sphagnum erstattes af nye vækstmedier Hensyn til både klima og natur gør det nødvendigt at finde nye vækstmedier til gartnerier og planteskoler såvel som til private haver. Af Helle Hestbjerg, Teknologisk Institut, Aidan Mark Smith, AU - Institut for Bio- og Kemiteknologi og Thayna Mendanha, AU - Institut for Fødevarer Sphagnum er velkendt som vækst medium til gartneri- og planteskoleer- hverv såvel som til private formål. Af hensyn til klima såvel som bevarelse af højmoser forskes der intenst i udvikling af alternativer. BioSubstrate betegner forskningsprojekter, som udvikler al- ternative vækstmedier baseret på lokalt producerede biomasser. Både fysisk, kemisk og biologisk forbehandling af forskellige komponenter er nødvendig for at opnå den fine balance mellem w va / n d d a ho k l / d 0 en 3 d - e 2 e 4 v / n d e, 0 l 3 uf 0 tp /d or 0 øs 3 it 0 e - t, tabel 1 næringsstofindhold, pH, lednings - tal og modstandsdygtighed over for nedbrydning. Det går ikke længere med sphagnum Anvendelsen af sphagnum til erhvervs- formål såvel som til private haver og potteplanter har i årtier været anset for genialt. Forbruget er stort. I 2020 blev der i Danmark anvendt over 400.000 kubik- meter, hvilket skyldes, at sphagnum har en unik evne til at holde på vand og luft og skabe et ideelt miljø for planterødder. Forbruget har dog fået stigende bevågenhed og anses nu for særdeles problematisk af to årsager. Dels ønskes højmoserne bevaret, da de udgør en sær- lig naturtype, hvor tørvemosser vokser i næringsfattigt, stillestående vand, som for eksempel i dødishuller. Det tager årtusinder at danne disse højmoser. Det andet aspekt er kommet til at fylde mere i takt med, at klimaændringerne rykker ind på livet af os alle. Der har været lagt et stort arbejde i at identifi - cere ”klimasynderne”, og udvindelsen af sphagnum fra højmoserne er en af dem. En substitution af 50 procent af det danske sphagnumforbrug vil medføre en reduktion i klimabelastningen på 38.000 tons CO 2 e/år. BioSubstrate BioSubstrate-projekterne har til formål at udvikle nye vækstmedier, som kan reducere forbruget af sphagnum og på sigt helt erstatte det. Som navnet siger, søges nye vækstmedier udviklet på basis af biobaserede materialer og hvor erhvervets høje krav imødekommes. I BioSubstrate 1.0 blev en lang række materialer screenet for deres anven- delighed. Der var lovende resultater med især træfibre, kompost af pileflis i kombination med kløvergræs (herefter kaldet pilekompost), modnet/lagret bark samt biofibre udvundet af digestate (af - gasset biomasse fra biogasanlæg). Men det stod klart, at ingen af de testede Growing medium Raw m aterial Willow-Grass Compost Hammermilled w illow chips + Grass Pr oce s s ing C(hmlogri/dl)e N(imtrgat/l-)N Am(NmHo4-nNiu) m K (m g/l) P (m g/l) pH Windrow Composting 924.66 ± 232.33 ± (6 months) 13.50 5.03 0.63 ± 0.05 2053.33 ± 36.03 ± 49.32 1.00 6.93 ± 0.05 EC (µS/cm ) Bulk density FW (g/L) 1473.00 ± 595.00 ± 21.79 19.07 Aged Bark Hammermilled pine bark + (328 g N/m 3 + 0.7 kg Lime/m 3 ) Windrow Composting 72.06 ± (7 months) 2.22 5.03 ± 0.75 4.46 ± 0.15 123.00 ± 38.26 ± 6.40 ± 111.33 ± 545.00 ± 4.35 0.61 0.10 4.93 17.69 Wood Fibre wPionoedasndofst pwruocoed Higrhetfeinmepdeeraxttururesiodnisc- 20.926± 0.4 ± 0.00 0.1 ± 0.0 13.20 ± 1.85 0.70 ± 0.10 4.83 ± 14.33 ± 0.11 1.15 158.00 ± 9.53 Biogas Fibre Degassed fiber f rac tion-plant material from biogas plant Separation, drying, compacting 500.33 ± 3.66 ± 12.50 0.05 87.53 ± 8.34 859.00 ± 286.00 ± 8.96 ± 944.00 ± 128.33 ± 36.38 12.52 0.05 35.00 7.23 26.23 ± 2.76 ± 6.26 ± 1.56 ± 4.43 ± 60.66 ± 344.33 ± Peat Peat Blond peat 2.35 0.28 6.06 ± 0.66 1.15 0.25 0.05 3.21 9.29 Tabel 1. Analyseresultater for de fem komponenter, der blev blandet i forskellige forhold til et dyrkningsforsøg med salat som testplante. 18 Dansk Kemi, 105, nr. 4, 2024 -
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her