Side 18

n KLIMA & MILJØ Den grønne vej: Sphagnum erstattes af nye vækstmedier Hensyn til både klima og natur gør det nødvendigt at finde nye vækstmedier til gartnerier og planteskoler såvel som til private haver. Af Helle Hestbjerg, Teknologisk Institut, Aidan Mark Smith, AU - Institut for Bio- og Kemiteknologi og Thayna Mendanha, AU - Institut for Fødevarer Sphagnum er velkendt som vækst­ medium til gartneri- og planteskoleer- hverv såvel som til private formål. Af hensyn til klima såvel som bevarelse af højmoser forskes der intenst i udvikling af alternativer. BioSubstrate betegner forskningsprojekter, som udvikler al- ternative vækstmedier baseret på lokalt producerede biomasser. Både fysisk, kemisk og biologisk forbehandling af forskellige komponenter er nødvendig for at opnå den fine balance mellem w va / n d d a ho k l / d 0 en 3 d - e 2 e 4 v / n d e, 0 l 3 uf 0 tp /d or 0 øs 3 it 0 e - t, tabel 1 næringsstofindhold, pH, lednings - tal og modstandsdygtighed over for nedbrydning. Det går ikke længere med sphagnum Anvendelsen af sphagnum til erhvervs- formål såvel som til private haver og potteplanter har i årtier været anset for genialt. Forbruget er stort. I 2020 blev der i Danmark anvendt over 400.000 kubik- meter, hvilket skyldes, at sphagnum har en unik evne til at holde på vand og luft og skabe et ideelt miljø for planterødder. Forbruget har dog fået stigende bevågenhed og anses nu for særdeles problematisk af to årsager. Dels ønskes højmoserne bevaret, da de udgør en sær- lig naturtype, hvor tørvemosser vokser i næringsfattigt, stillestående vand, som for eksempel i dødishuller. Det tager årtusinder at danne disse højmoser. Det andet aspekt er kommet til at fylde mere i takt med, at klimaændringerne rykker ind på livet af os alle. Der har været lagt et stort arbejde i at identifi - cere ”klimasynderne”, og udvindelsen af sphagnum fra højmoserne er en af dem. En substitution af 50 procent af det danske sphagnumforbrug vil medføre en reduktion i klimabelastningen på 38.000 tons CO 2 e/år. BioSubstrate BioSubstrate-projekterne har til formål at udvikle nye vækstmedier, som kan reducere forbruget af sphagnum og på sigt helt erstatte det. Som navnet siger, søges nye vækstmedier udviklet på basis af biobaserede materialer og hvor erhvervets høje krav imødekommes. I BioSubstrate 1.0 blev en lang række materialer screenet for deres anven- delighed. Der var lovende resultater med især træfibre, kompost af pileflis i kombination med kløvergræs (herefter kaldet pilekompost), modnet/lagret bark samt biofibre udvundet af digestate (af - gasset biomasse fra biogasanlæg). Men det stod klart, at ingen af de testede Growing medium Raw m aterial Willow-Grass Compost Hammermilled w illow chips + Grass Pr oce s s ing C(hmlogri/dl)e N(imtrgat/l-)N Am(NmHo4-nNiu) m K (m g/l) P (m g/l) pH Windrow Composting 924.66 ± 232.33 ± (6 months) 13.50 5.03 0.63 ± 0.05 2053.33 ± 36.03 ± 49.32 1.00 6.93 ± 0.05 EC (µS/cm ) Bulk density FW (g/L) 1473.00 ± 595.00 ± 21.79 19.07 Aged Bark Hammermilled pine bark + (328 g N/m 3 + 0.7 kg Lime/m 3 ) Windrow Composting 72.06 ± (7 months) 2.22 5.03 ± 0.75 4.46 ± 0.15 123.00 ± 38.26 ± 6.40 ± 111.33 ± 545.00 ± 4.35 0.61 0.10 4.93 17.69 Wood Fibre wPionoedasndofst pwruocoed Higrhetfeinmepdeeraxttururesiodnisc- 20.926± 0.4 ± 0.00 0.1 ± 0.0 13.20 ± 1.85 0.70 ± 0.10 4.83 ± 14.33 ± 0.11 1.15 158.00 ± 9.53 Biogas Fibre Degassed fiber f rac tion-plant material from biogas plant Separation, drying, compacting 500.33 ± 3.66 ± 12.50 0.05 87.53 ± 8.34 859.00 ± 286.00 ± 8.96 ± 944.00 ± 128.33 ± 36.38 12.52 0.05 35.00 7.23 26.23 ± 2.76 ± 6.26 ± 1.56 ± 4.43 ± 60.66 ± 344.33 ± Peat Peat Blond peat 2.35 0.28 6.06 ± 0.66 1.15 0.25 0.05 3.21 9.29 Tabel 1. Analyseresultater for de fem komponenter, der blev blandet i forskellige forhold til et dyrkningsforsøg med salat som testplante. 18 Dansk Kemi, 105, nr. 4, 2024 -

Side 19

KLIMA & MILJØ n komponenter (se faktaboks om projek- tets partnere). Nødvendigt med forbehandling Sphagnum som vækstmedium giver en fin struktur for langt de fleste af de planter, vi dyrker. Det er let at håndtere i gartnerier, da det ikke tilfører næring i særligt stort omfang og det er nemt at styre gødningstilførslen med vandings- vandet. Det har vist sig nødvendigt at forbehandle de nye biomasser, så blan- dingen af dem bedst muligt imødekom- mer behovet. Foroven: Salat dyrket i dyrkningsmedie med 50 procent sphagnumreduktion. Række- følge: sphagnum kontrol, pile/kløvergræs kompost, bark, træfibre, biofibre. Forneden: Salat dyrket i sphagnumfrit dyrkningsmedium. Blandinger med 1/3 af hver komponent. Rækkefølge: sphagnum kontrol, pilekompost/bark/biofiber, pilekompost/ bark/træfibre, pilekompost/bark/træfiber og bark/træfiber/biofiber. Struktur og kemi Det er vigtigt, at et vækstmedium ikke falder sammen under produktionen af en plantekultur. Træ og bark anvendes til at give en god og holdbar struktur i de nye vækstmedier. Der udvikles på flere biomasser kan stå alene som alternativ og tilsætninger vælges ud fra både pris metoder. til sphagnum. og tilgængelighed i tilstrækkelig store Opvarmning af træchips i mættet I 2022 startede så BioSubstrate 2.0. mængder. Der optimeres på kombina- vanddamp gør dem bløde og defibrering Teknologisk Institut varetager projekt- tionerne for at opnå de ønskede fysiske, kan derefter ske ved at lade dem passere ledelsen for i alt 12 partnere. Her går vi kemiske og biologiske egenskaber. Et mellem to roterende disks. Produktet har skridtet videre og ser på blandinger af vellykket vækstmedium kræver en delikat en passende lav pH (der tilstræbes en pH de nævnte grundkomponenter, som kan balance af flere egenskaber, herunder på 5-6), men indholdet af sukkerpoly- komplementere hinandens egenskaber. vandholdende evne, luftporøsitet, næ- merer, hemicellulose og cellulose giver Derudover afprøves både organiske ringsstofindhold, pH, ledningstal og mod - dog en større nedbrydning end der ses og uorganiske tilsætninger i mindre standsdygtighed over for nedbrydning. med sphagnum, som indeholder mere mængder, for eksempel kalk, biokul og Flere institutter fra Aarhus Universi- svært nedbrydeligt lignin. havreskaller. Både grundkomponenter tet varetager forskningsindsatsen i tæt For at undgå for hurtig nedbrydning, samarbejde med tre gartnerier, en plan- arbejdes også med termokemiske pro- BioSubstrate 2.0. Projektkonsortiet teskole og producenter af de forskellige cesser. Ved både hydrotermisk karboni- består af Teknologisk Institut, Aar- hus Universitets Institut for Føde- varer, Institut for Agroøkologi og Institut for Bio- og Kemiteknologi, HortiAdvice, Pindstrup Mosebrug, AST (Advanced Substrate Techno- logy), Ny Vraa, Gunnar Christen - sens Planteskole, Knud Jepsen a/s, Hunsballe Grønt og Økologi- haven ApS. Økologisk dyrkningsforsøg med basilikum hos ØkologiHaven. Rækkefølge: sphagnum kontrol, 34% reduktion, 66% reduktion, 66% reduktion, 66% reduktion og sphagnumfri. G100-1L - Dansk Kemi, 105, nr. 4, 2024 Robust lille slangepumpe • Egnet til drift i fugtige og støvede omgivelser (IP66). • Driftindstillinger: kontinuerlig, tidsindstillet og dosering. • Flowhastighed på 0,15 μl/min - 750 ml/min. • Mulighed for mange forskellige pumpehoveder. Kontakt os på 3679 0000 eller info@drifton.dk – se mere på drifton.dk 19
    ...