Side 16

n RETSMEDICIN Toldstyrelsen blev pludselig også en vigtig aktør i kontrollen og monitering med det illegale stofmarked. Det skete, fordi de nye stoffer hyppigt kom med po - sten i stedet for at blive kørt ind i landet af en kurer. Flere end 700 nye psykoaktive stoffer blev påvist i EU i 2010’erne, og en del af disse blev også set i Danmark. Tenden- sen var, at de primært grupperede sig omkring amfetaminlignende stoffer (phenethylaminer) inklusive cathinoner og tryptaminer (figur 1, side 14), synte - tiske cannabinoider - som er stoffer, der har aktivitet på cannabinoid-recepto- rerne, men kemisk set ikke ligner THC - såvel som en række ketamin-lignende (arylcyclohexylaminer) forbindelser [2]. De nye tendenser er tydelige i de se- neste års NPS-rapporter fra Sundheds­ styrelsen, hvor det også ses, at nye stof- fer nu primært findes i pulverform [3]. Det er også centralt at bemærke, at indtoget af de mange nye stoffer over - ordnet set ikke har rykket væsentligt ved balancen på det illegale stofmarked. MDMA er klart blevet mere udbredt, men de klassiske narkotika som kokain, amfetamin og specielt hash (THC) udgør stadig hovedparten af politiets beslag [4]. 2020: Stoffer på grænsen af loven og nye salgskanaler De mange nye stoffer, som dukkede op i 2010’erne, ses fortsat i 2024 - enten helt identiske forbindelser eller nye kemiske varianter inden for samme grupper. 2020’erne har dog også været præget af nye tendenser på narkotikamarkedet i udlandet og herhjemme. Specielt har der været internationalt fokus på opioider, som er en stofgruppe, der er specielt far- lig på grund af dens evne til at hæmme respirationen med døden til følge. Herhjemme er der gennem en periode fundet ecstasytabletter, der indeholder furanylfentanyl, som er et potent opioid. Men mere nyligt også såkaldte nitaze- ner, som også er meget potente opioider - disse er fundet i både tabletter, pulver og væsker, og de er påvist i forbindelse med flere forgiftningsdødsfald i Dan - mark. Mængden af sager med illegale opioider er dog relativt begrænset, og i stedet rapporterer blandt andet mis- brugscentre og medier om et større misbrug af ”lovlige” opioider i form af lægemidler, der sælges illegalt og uden recept. 2020’erne er også præget af en ny lovgivning i Danmark, der tillader cannabisplanter og produkter med et lavt indhold (< 0,2 procent) af det psykoaktive stof THC - den såkaldte cannabisundtagelse. Denne undtagelse blev lavet for at imødekomme et ønske om at lovliggøre cannabis til lindring af forskellige kroniske sygdomme. Can- nabis anvendt i denne sammenhæng har i stedet typisk et meget højt indhold af det ikke-euforiserende stof cannabidiol (CBD) (figur 2). CBD kan isoleres fra cannabisplan- terne, og den store efterspørgsel efter planter og produkter med højt indhold af CBD i Danmark og udlandet har gjort, at stoffet i løbet af få år er blevet almin - deligt og meget billigt at købe på ver- densmarkedet [5]. Paradoksalt nok kan CBD ved en syrekatalyseret cyklisering omdannes til både en variant af THC, såvel som ved efterfølgende hydrogene- ring til det semi-syntetiske cannabinoid hexahydrocannabinol (HHC) (figur 2). HHC har angiveligt en effekt som THC, men er dog mindre potent. Sam- men med andre lignende semi-synteti- ske, THC-lignende cannabinoider sælges HHC i en række forskellige produkter som for eksempel e-cigaretter, puff-bars og vingummi fra danske internetshops og forretninger (figur 2). Det virker der - for som om, at brugergruppen for disse produkter kan være mere bred end for de almindelige misbrugsstoffer. Endelig har 2020’erne også været præget af brug og misbrug af lattergas. Lattergas er ikke reguleret af narko- tikalovgivningen, men i stedet af den såkaldte Lattergaslov. Den minder i et vist omfang om Knivloven i og med, at den sætter begrænsninger på, hvor meget lattergas man må have med sig i det offentlige rum. Lattergas er, som alkohol og euforiserende stoffer, yderst problematisk i forbindelse med færdselssikkerhed. Samlet set har 2020’erne budt på væsentlige nye ændringer i salgskanaler, formuleringer og typer af nye psyko- n Faktaboks 2: Ecstasyprojektet og generisk lovgivning. Da nogle af de nye psykoaktive stoffer viste sig at være særdeles giftige, etablerede Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Rigspolitiet og de retsmedicinske institutter i Danmark et overvågningsprogram. Formålet var at følge ecstasymarkedet tæt via kemiske analyser af de illegale tabletter [1]. Via denne overvågning blev det i løbet af nullerne klart, at en stigende del af tabletterne indeholdt nye varianter af amfetamin og MDMA. Den danske lovgivning består i princippet af en lang liste over euforiserende stoffer, som ikke må besiddes eller forhandles i Danmark, medmindre der foreligger en tilladelse eksempelvis til medicinsk brug eller forskning. Hvis et nyt stof dukker op på det illegale marked, kan Sundhedsstyrelsen vælge at indstille det til forbud, hvorefter det tilføjes listen, og myndighederne har nu mulighed for at forsøge at bremse udbredelse og skader. På grund af det stigende antal af stoffer med stor kemisk lighed valgte man dog at supplere lovgivningen med grupper af stoffer - en såkaldt generisk lovgivning - hvor ikke kun et specifikt stof, men grupper af beslægtede stoffer er omfattet som vist for phenethylamin- og cathinongrupperne. Der er på nuværende tidspunkt ti grupper inkluderet i den danske narkolovgivning [6]. 16 Dansk Kemi, 105, nr. 4, 2024 -

Side 17

Figur 2. Cannabidiol (CBD) isoleret fra CBD-holdige cannabisplanter kan cykliseres til ∆ 8 -THC, såvel som ved efterfølgende hydrogenering omdannes til det semisyntetiske cannabinoid HHC. HHC er i Danmark påvist i mange forskellige typer af produkter, for eksempel e-cigaretter, puff-bars og vingummi. RETSMEDICIN n aktive stoffer. Disse ændringer kræver ekstra ressourcer af myndigheder, der arbejder med forebyggelse og sundhed for befolkningen, såvel som med hånd- hævelse af lovgivningen. E-mail: Mogens Johannsen: mj@forens.au.dk Referencer 1. Sundhedsstyrelsens rapport over Ecstasy i Danmark, 2002: Sundhedsstyrelsen. 2. European Monitoring Centre for Drugs and Drug Addiction (2022), New psychoactive substances: 25 years of early warning and response in Europe. An update from the EU Early Warning System (June 2022), Publications Office of the European Union, Luxembourg. 3. Oversigt over NPS-rapporter fra Sundhedsstyrelsen: Udgivelser | Sundhedsstyrelsen. 4. Oversigt over nye stoffer og beslag i Danmark fra Sundhedsstyrelsen: Advarsler om farlige stoffer | Fagperson | Sundhedsstyrelsen. 5. UNODC, SMART Forensics Update 2024 vol. 1: SMART Forensics Update-Vol.1 (unodc.org). 6. Bekendtgørelse om euforiserende stoffer. Bekendtgørelse om euforiserende stoffer (retsinformation.dk). - Dansk Kemi, 105, nr. 4, 2024 17

    ...