Side 16

n KEMITEKNIK Bæredygtig udvikling af malingsprodukter Hvad er det mest miljømæssigt bæredygtige malingssystem til et havvindmølletårn? Af Mads Juhl, ph.d.-studerende, Kim Dam-Johansen, professor, The Hempel Foundation Coatings Science and Technology Centre (CoaST), Institut for Kemiteknik, DTU og Michael Z. Hauchild, professor, Center for absolut bæredygtighed, DTU Generelt set kræver en bæredygtig udvikling i malingsindustrien en kom- bination af miljømæssige, økonomiske og sociale hensyn, hvor man arbejder på at minimere påvirkningen af miljøet og samtidig øge værdien for samfundet som helhed i form af bedre malingssystemer med større holdbarhed. Tiltag til en bæredygtig udvikling i malingsindustrien For at sikre, at udviklingen i malings- industrien går i en bæredygtig retning, er der flere tiltag, som industrien kan implementere: 1. Reducere miljøpåvirkning ved at væl - ge ingredienser (i hele værdikæden), som er mindre skadelige for miljø og sundhed. Dette kræver samarbejde mellem råvareleverandører, producen - ter og brugere. 2. Reducere behovet for nye råmaterialer ved øget genanvendelse og genindvin- ding af eksempelvis malerspande og andet pakkemateriale. 3. Fokus på bæredygtighed i produkt - udvikling: Malingsindustrien kan udvikle produkter, der er mere bæ- redygtige ved at anvende ingredien- ser og materialer, der har en mindre miljømæssig påvirkning, og som er mere holdbare og energieffektive. Desuden kan man fokusere på at udvikle maling, der indeholder min- dre farlige stoffer og mindre VOC’er (flygtige organiske forbindelser), som kan have en negativ indvirk- ning på luftkvaliteten indendørs og udendørs. 4. Samarbejde med andre virksomheder Materialer, ressourcer og energi Bindemiddel Fortykningsmiddel Solvent 1 Epoxy Solvent 2 Skumdæmper Hærder Solvent 3 Befugtningsmiddel Talkum Voks Solvent 4 Zink Elektricitet Damp Vand 4,61 g 12,8 g 18,7 g 63,8 g 6,3 g 1,9 g 60,2 g 21,3 g 1,8 g 20,7 g 1,8 g 78,5 g 707,6 g 0,864 MJ 0,37 Kwh 4,0 g Direkte emissioner: Ammoniak 4,8E-04 g Kuldioxid 96,3 g Kulilte 0,02 g Støv 0,07 g Farligt affald 48,6 g Metan 1,30E-03 g Nitrogen oxider 0,07 g NMVOC 2,8 g Uorganisk affald 21,6 g Spildevand 4,10E-03 L Tabel 1. Eksempel på materialer, ressourcer og energi der indgår i processen for at producere 1.000 g zinkepoxy. og interessenter: Malingsindustrien kan samarbejde med andre virksom- heder og interessenter for at finde løsninger på fælles udfordringer og fremme bæredygtige praksisser. Dette kan være samarbejde med leverandø- rer, kunder og samarbejdspartnere om Mængde Enhed at udvikle mere bæredygtige produk- tionsmetoder og materialer. 5. Certificeringer og standarder: Malingsindustrien kan opnå certifi - ceringer og overholde standarder for bæredygtighed for at demonstrere deres engagement i at fremme en bæredygtig udvikling. Dette kan også hjælpe med at skabe større gennem- sigtighed og ansvarlighed i branchen. Det er nemt at blive enige om oven- stående punkter, hvorimod det er langt vanskeligere at blive enige, når det kommer til spørgsmålet om, hvordan vi monitorerer, måler og kvantificerer, så vi sikrer os, at de tiltag vi tager, også bringer os i en mere bæredygtig retning. Et eksempel herpå er spørgsmålet om, hvilket malingssystem som er miljø- mæssigt mest bæredygtigt til maling og korrosionsbeskyttelse af et havvind- mølletårn. Der findes flere alternative systemer, som opfylder de krav, som branchen har til 20 års levetid uden nævneværdig vedligeholdelse. Den tra- ditionelle metode er at anvende en varm 16 Dansk Kemi, 105, nr. 1, 2024 -

Side 17

KEMITEKNIK n Miljøbelastning (udvalgte midpoint kategorier) Enhed Basis system TSM Alternativ med Zinkepoxy Alternativ med Zinksilikat Global opvarmning kg CO 2 ækvivalent 1.49E+01 7.63E+00 6.78E+00 Forbrug af fossile ressourcer kg olie ækvivalent 3.41E+00 2.57E+00 2.30E+00 Udledning af næringsrige stoffer til ferskvand kg fosfor ækvivalent 9.63E-03 1.73E-03 2.00E-03 Udledning af kræftfremkaldende stoffer kg 1,4-DCB* ækvivalent 8.64E-01 1.21E-01 1.36E-01 Partikelemission kg PM2.5 ækvivalent 2.50E-02 9.99E-03 1.03E-02 *1,4-DCB=1,4Dichlorobenzene Tabel 2. Udvalgte miljøbelastningskategorier beregnet i henhold til ISO14044 med anvendelse af ReCePi 2016 metoden. Rød farve angiver mest miljøbelastende alternativ i kategorien og grøn angiver den mindste miljøbelastning. sprøjtemetallisering (TSM) som første lag, efterfulgt af organiske malingslag bestående af epoxy og polyuretan. Al- ternativerne er at anvende enten en zink­ epoxyprimer som første lag efterfulgt af epoxy og polyuretan, eller en zinksili- katprimer ligeledes efterfulgt af epoxy og polyuretan. Der er mange af den slags dilemmaer, som vi nok erkender, men ikke rigtigt kender svaret på. Livscyklusvurdering Værktøjet til at kvantificere miljøpå - virkningerne, og dermed til at få svar på dilemmaerne, er livscyklusvurdering (LCA). Der eksisterer et standardise- ret værktøjssæt (ISO14044 [1] ), som kan anvendes på livscyklusser inden for stort set alle genrer. Det går i al sin enkelthed ud på, at man kvantificerer de fysiske flows til og fra alle proces - ser i produktets livscyklus fra vugge til grav. Input til processerne er kemikalier, materialer og energi, mens output er produkt, emissioner til omgivelserne og affald. Tabel 1 er et eksempel på, hvilke processer der indgår til at beskrive en zink­epoxyprimer. Når processerne kom - bineres som svarende til livscyklussen, vil de samlede ressourceforbrug til og emissioner fra alle processerne beskrive de miljømæssige belastninger, der hidrø- rer fra det færdige produkt. For at kunne svare på hvilket af malingssystemerne, der er miljømæs- sigt mest bæredygtigt, må vi således udføre livscyklusvurderinger på de tre alternativer, hvor resultatet vil beskrive miljøbelastningerne i de miljøpåvirk- ningskategorier, som man fokuserer på. I figur 1 er miljøbelastningerne fra et malingssystems livscyklus delt ind i mil - jøkategorier, og alt efter hvilken detal- jeringsgrad og anvendelse man ønsker, vil man karakterisere sine resultater Figur 1. Miljøbelastningerne fra livscyklussen for et malingssystem pegende mod midpoint- og endpoint-kategorier [2]. - Dansk Kemi, 105, nr. 1, 2024 17

    ...