BIOTEKNOLOGI n Udtrækningen skal ikke vare for længe og helst ved lav temperatur i køleskab eller kælder for at bevare de letflygtige stoffer i hyldeblomstdrikken og undgå deres fordampning. Giftstoffer i hyld Det vigtigste cyanogene glykosid i hyldebær er sambunigrin, der er epimer til prunasin (figur 1), der kendes fra kir sebærsten. Lektinerne er mindre kendt, men i en helt ny dansk oversigt over lek tiner i vores fødevarer beskrives sukker- specificiteten hos lektin fra hyldebær som Gal/GalNAc, hvor Gal er galaktose og GalNAc er N-acetylgalaktosamin [4]. En undersøgelse fra 1997 beskriver også lektiner i blomsterstanden fra hyld som galaktose-specifik [5]. Dette protein kan som andre lektiner vekselvirke med cellemembraner. Blomsterstanden fra hyld kræver særlig opmærksomhed, da hele blom sterstanden med hyldeblomster efter fremstilling af hyldeblomstdrik tilsyne ladende ofte anvendes til fremstilling af dessertis uden varmebehandling eller som marmelade med eller uden tilsæt ning af ekstra sukker. Der er ikke cyanogene glykosider i blomsterne. Det synes derimod usikkert, om lektinerne fra hyldeblomster, som næppe er udtrukket til hyldeblomstdrik ken, men forbliver i kvaset, der jo ikke er varmebehandlet effektivt ved frem stilling af drikken, udgør et problem for anvendelse af hyldekvaset. Set i lyset af den stigende bekymring omkring lekti ner i kosten burde det undersøges mere detaljeret. E-mail: Leif Skibsted: ls@food.ku.dk Litteratur 1. Ulbricht, C. et al. (2014): An evidence- based systematic review of Elderberry and Elderflower ( Sambucus nigra ) by the natural standard research collection. Journal of Dietary Supplements, 11 (1), p. 80-120. 2. Mølgaard P. (2014): Giftige Planter i naturen, i haven, i køkkenet og på marken. Koustrup & Co. 3. Iancu, M.L. (1997) Comparative analysis of the aromatic, sensory profile of the elder flower (Sambucus nigra) compote, an innovative product, with beverages of “Elder flower juice” type. Scientific Study & Research, 257-267. 4. Adamcová, A., Laursen, K.H. and Ballin, N.Z. (2021): Lectin activity in commonly consumed plant-based foods: Calling for method harmonization and risk assessment. Foods, 10, 2796. 5. Lukash, L.L. et al. (1997): Action of lectin from Sambucis nigra inflorescences on spontaneous mutagenesis and mutagenesis induced by an alkylating agent in somatic mammalian cells. Cytology and Genetics 31 (5), p. 52-60. Feromoner er allerede i marken Af Camilla Hebo Buus, PR & communications manager, BioPhero ApS Selvom feromoner længe er blevet set som del af fremtidens bæredygtige skadedyrbekæmpelse, er de blevet holdt tilbage af to udfordringer - pris og udbringningsmetoder. Med løsninger undervejs, har feromoner bevæget sig fra laboratoriet og ud i marken. Insekter udsender feromoner for at tiltrække en mage, hvilket farmere kan forpurre ved at sprede de samme feromoner i marken, så insekterne ikke kan finde hinanden (parringsforstyr relse). Siden 1990’erne er markedet for parringsforstyrrelse vokset nærmest eksponentielt. Det estimeres, at par ringsforstyrrelse bliver brugt på mere end 800.000 hektar [1], dog primært i afgrøder af høj værdi såsom vin og frugt. Begrænsningen skyldes, at fero moner hidtil er blevet fremstillet ved kemisk syntese; en relativ kompleks og bekostelig proces. At feromoner nu kan produceres i store mængder ved indu striel gærfermentering, gør det muligt at bruge dem i markafgrøder, som er afhængige af skalaøkonomi. I øjeblikket udføres der forsøg i mark afgrøder flere steder i verden. Mange af disse forsøg udføres i regi af det EU- støttede PHERA-projekt, hvis medlem mer tæller BioPhero, det danske firma, der står bag gærfermentering af fero moner, samt flere firmaer specialiseret i brug af biologiske metoder til kontrol af skadedyr. PHERA-projektet udfører markforsøg for at teste parringsforstyr relse til kontrol af hærlarver i majs i Brasilien, kriger træk-ugle i bomuld i Grækenland og tomater i Frankrig samt to forskellige risborere i Spanien og Bangladesh [2]. Resultaterne viser effektiv kontrol ved parringsforstyrrelse - men også begrænsninger. Hvor insekticider udgør en bekvem, men miljømæssig problematisk dræb-alt- hvad-der-rører-sig løsning, kan feromo ner ikke stå alene. At parringsforstyrrel se virker på én art ad gangen, er godt for biodiversiteten, men når der nu engang er flere slags skadedyr i en afgrøde, skal der tænkes i flerstrengede løsninger som for eksempel integreret plantebe skyttelse, der kombinerer forebyggelse, Hærlarver i majs er et af de skadedyr, som BioPheros feromoner kan kontrollere. tilsyn og bekæmpelse. Desuden virker parringsforstyrrelse bedst, når skade dyrspopulationen er blevet nedbragt til et håndterbart niveau. Således skal feromo ner nogle gange suppleres med pesticider i de første år, og der kan være udfordrin ger med migration fra omkringliggende marker af befrugtede insekthunner. I dag er der kommercielle produkter registreret til overvågning, fældefangst og parringsforstyrrelse af omkring 150 forskellige insektarter [3]. Fæl der eller dispensere kan placeres ved håndkraft, men i takt med at feromoner udbredes til markafgrøder, er der behov for automatiserede løsninger tilpas set sprøjtemaskiner eller droner. Disse løsninger skal også optimeres til at frigive de flygtige feromoner igennem en hel vækstsæson. Der arbejdes derfor på at udvikle mikroindkapslede feromo ner i biologisk nedbrydelige og viskøse polymer-matrix-materialer. E-mail: Camilla Hebo Buus: camilla@biophero.com Referencer 1. Benelli, G.; Lucchi, A.; Thomson, D.; Ioriatti, C. Sex Pheromone Aerosol Devices for Mating Disruption: Challenges for a Brighter Future. Insects 2019, 10, 308. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/ PMC6835568/. 2. PHERA Newsletter March 2022. https:// biophero.com/wp-content/uploads/2022/03/ Newsletter-March-2022.pdf. 3. The Pherobase: Database of Pheromones and Semiochemicals (https://www.pherobase. com/database/compound/compounds -index.php). - Dansk Kemi, 103, nr. 3, 2022 23
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her