LEDER Gift? Ja tak! Det står i sandhed klart, at gift er blevet et bredt begreb, når vi hører om, hvordan polyfluorerede organiske forbindelser, de såkaldte PFAS, omtales som giftige kemiske stoffer. Lad mig sige med det samme, at disse stoffers giftighed ikke er på niveau med Midgårdsormens edder og forgift, som på Ragnarok dræber Thor, inden han har taget ni skridt, efter han har slået ormen ihjel med sin berømte hammer. Mere om hammeren senere. De polyfluorerede kemiske stoffer (PFAS) er forbindelser, der tværtimod er ekstremt ureaktive og uvillige til at interagere med andre stoffer, hvilket er grunden til, at man har anvendt dem som vand- og fedtafvisende og beskyttende lag på materialer som for eksempel teflon. Fordi de har været anvendt så meget, og er så resistente over for ethvert enzym og samti- digt lipofile (fedtelskende) stoffer, ophobes de i kroppen. Man finder små mængder af PFAS i blodet hos mennesker og dyr over hele ver- den, men der er ikke belæg for at sige, at de er sundhedsskadelige i de mængder. Videnskabelige studier viser, at PFAS-stoffer i tilstrækkelig mængde kan føre til forringet sædkvalitet, forøget blodtryk, forøget risiko for cancer, påvirke hormon- balancen og reducere immunforsvaret. Men det gælder faktisk for alle kemiske stoffer, at de bliver sundhedsskadelige, når de optages i ” Og i nogle tilfælde har vi faktisk brug for giftstoffer tilstrækkelig stor mængde. Til sammenligning kan indta- gelse af alkohol føre til forøget blodtryk, cancer, demens, hjerte- og leversygdomme og reduceret immunforsvar. Og dette ”giftstof” indtager danskerne jo med begejstring - vi er et af de mest alkoholdrikkende folkeslag på kloden og overtræder i den grad anbefalingen om ikke at lade under 21-årige indtage alkohol. Den rigtige betragtningsmåde er efter min mening ikke at lade sig skræmme af kemiske stoffer, uanset at kemiske stoffer kan være giftige. Det gør ikke noget, at man udsættes for små mængder af kemiske stoffer, så længe det er langt under den giftige dosis. Vi kan selvfølgelig ikke undvære kemiske stoffer - vi er jo selv kemiske fabrikker, der lever af at indtage kemiske stoffer som sukker, protein og fedt og udnytte den kemiske energi i det. Og i nogle tilfælde har vi faktisk brug for giftstoffer. En type giftstoffer, vi kunne bruge flere af, er stoffer, der er giftige overfor covid-19-virus. Jeg har i en tidligere leder omtalt de eksisterende stoffer, der anvendes, eller som er blevet forsøgt anvendt mod infektionen. Det mest kendte stof er Remdesivir, en nukleosid analog, der inkorporeres i virussen RNA og forhindrer dens reproduktion. Remdesivir har en effekt, men det er ikke giftigt nok overfor virussen. Men nye stoffer er heldigvis på vej. Et nyt og endnu ikke godkendt stof fra Merck og Ridgeback Biotherapeutics, har det interessante navn Molnupiravir. Molnupiravir er opfundet på Emory University i USA og er ligesom Remdesivir en nukleosid analog, idet det har cytidins struktur med en hydroxylamin i 4-positionen og en isobutyl ester i 5’ positionen. Navnet kommer af Mjølner, Thors hammer, og stoffet hedder sådan, fordi det er lige så effektivt som Thors hammer: Angiveligt skulle Molnupiravir i kliniske forsøg kunne redu- cere antallet af hospitalsdødsfald som følge af covid-19 med 50 procent. Så lad os håbe, at denne moderne Thors hammer snart klarer de sidste kliniske forsøg og kommer på markedet og hjælper med at bekæmpe vore dages midgårdsorm. Mikael Bols 4 Dansk Kemi, 102, nr. 6, 2021 -
Download PDF fil
Se arkivet med udgivelser af Dansk Kemi her
TechMedias mange andre fagblade kan læses her