Side 10

n BIOTEKNOLOGI n Mange projekter Inden Andreas Hougaard Laustsen fandt ud af, at han ville arbejde med at udvikle slangemodgifte, satte han mange andre skibe i søen. Han var i Paris som udvekslingsstuderende, han var med til at starte biotekselskabet Biosyntia, der beskæftiger sig med fermentering af fødevareingredienser og er anerkendt som et af Europas mest innovative biotekstartups. Han var med til at starte en organisation for unge biotek-entreprenører, REBBLS, og i den forbindelse var han også med til at arrangere REBBLS Venture Cup Challenge. Her skulle deltagerne komme med en biotekidé, skrive en business-plan og prøve at afgøre, om der rent forretningsmæssigt var hold i den. En af Andreas’ ideer var udvikling af slangemodgift baseret på humane antistoffer. Sammen med kollegaerne Mikael, Jens og Alexandra startede han også firmaet VenomAb. I Andreas’ forsøg fraktioneres giften i forskellige elementer (toksiner) vha. kromatografi. Disse toksiner bruges som ”targets” i phage display, se figur 2. 1. T oksinet sættes fast i bunden af en brønd, antistofbiblioteket, bestående af bakteriofager, der både indeholder DNA for et givent antistoffragment, samtidig med at de fremviser fragmentet, bliver hældt udover. 2. N år bakteriofagerne hældes ud over toksinet, vil nogle binde til toksinet, mens andre ikke gør. 3. De bakteriofager, der ikke er bundet til noget toksin, vaskes væk. Nu er der kun dem, der binder, tilbage. 4. B akteriofagerne, som binder til toksinet, elueres ved at bryde bindingen mellem bakteriofagen og toksinet. 5. Da der er tale om bakteriofager kan disse inficere E. coli, hvorved E. coli-cellerne begynder at producere flere bakterio­fager (bakteriofagerne amplificeres). Hvis man ønsker, kan man køre en runde til og dermed finde frem til de bakteriofager, som indeholder de allerbedste antistoffragmenter, der binder stærkest til toksinet. 6. Ellers kan man analysere de forskellige bakteriofager, som er blevet selekteret i ens phage display-eksperiment. I phage display-eksperimentet får antistoffragmenterne lov til at konkurrere med hinanden. De, der binder bedst, udvælges. Oprindeligt er der måske 10-20 mia. Efter runde et ryger man potentielt ned på 10-100 mio., hvilket stadig er lidt for mange at analysere i detaljer. I runde 2 kommer man videre ned på nogen hundrede tusinder. Og kører man en tredje runde, kommer man ned på nogen tusinde. Det tager tre dage at lave en runde og fem dage at lave tre runder. Herefter skal hvert enkelt antistof undersøges nærmere for at se, hvilket der er bedst? Hvilket er mest stabilt? Kan det krydsreagere med andre af de relevante toksiner? Hvis man har meget strikse kriterier, kan det betale sig at køre mange tusinder af antistoffragmenterne igennem. - Jeg ønsker generelt at få antistoffer, der kan binde bredt til Hvordan opnår man et succesfuldt projekt? ”Gode ingeniører tænker ikke kun over små tekniske detaljer, men har øje for helheden. Hvad skal der til for at opnå et succesfuldt projekt? Det er essentielt, at man kommunikerer omkring sin forskning, og det er essentielt, at man kan samle passionerede samarbejdspartnere og studerende omkring sig, der har mod på at hjælpe med at lave en masse arbejde” Figur 2. Bakteriofager Toksin 1. Panning 2. Binding Repeat 6. Analyse 10 Analyze 5. Amplifikation 3. Vask 4. Eluering dansk kemi, 98, nr. 6/7, 2017

Side 11

Antistoffragment (scFv) + + BIOTEKNOLOGI n Antistof CH2 CH2 CH2 CH2 CH3 CH3 Figur 3. Antistof scaffold den samme gruppe af toksiner. Til gengæld er vi begrænsede på økonomiske midler, så der er grænser for hvor meget screening, vi kan lave bagefter. Det varierer også fra eksperiment til eksperiment, forklarer Andreas og fortsætter: - Det er kun spidsen af antistoffet (antistoffragmentet), vi screener i første omgang. Det gør det noget nemmere at arbejde med. Men når man skal producere et rigtigt humant antistof, vil man gerne have det som IgG-format, der er det naturlige, menneskelige format af et fuldt antistof, se figur 3. Afprøvning af 1. generations antistoffer De fundne antistoffer bliver testet i mus. Indtil videre ser det lovende ud. - Vi har netop afprøvet 16 antistoffer målrettet mod toksiner i neurotoksiske slangers (kobraer, mambaer m.fl.) gifte. Her udviste flere af dem evnen til at neutralisere toksinerne. Det er meget spændende resultater, som vi nu skal arbejde videre med. Vi har dog en række udfordringer. 16x5 mg antistoffer kostede os ca. ½ mio. kr at producere, så det er virkelig dyrt. Derfor bruger vi de mest sensitive assays til at vurdere, hvilke antistoffer der er bedst. Det skal vi også have med i vores overvejelser, når vi bestemmer, hvilken vej vi nu skal gå. Tror vi, at disse antistoffer er gode nok, eller skal vi bruge tid på at finde nogle, der er endnu bedre, inden vi bruger penge på at producere en ny batch? Eller skal vi vælge at udføre forskellige engineering-teknikker for at optimere dem inden? Det skal vi have diskuteret, når vi har nærstuderet data. n Andreas Hougaard Laustsen • T og sin kandidatgrad som civilingeniør med et gennemsnit på 12. • Brugte to år på sin ph.d. • Blev i 2014 kåret som Danmarks sejeste ingeniør af Engineer the future. • B lev i 2016 kåret som en af Europas top 10 biotekentreprenører under 30 år. • Blev i 2017 kåret som en af Europas ”30 under 30” af Forbes. CH3 CH3 n Den sorte mamba Den sorte mamba er en af verdens farligste slanger. Dens gift er meget potent, og så er den i stand til at angribe lynhurtigt flere gange i træk, inden man kan nå at komme væk. Derudover er den sorte mamba en af verdens største giftslanger, hvilket betyder, at den kan sprøjte en stor mængde gift ind i sit offer. Den sorte mambas gift er primært neurotoksisk. Udover en række proteiner og toksiner, som kun er til stede i meget små mængder, består den sorte mambas gift primært af tre komponenter: - Dendrotoksiner: Findes kun i mambagifte. Giften påvirker kaliumkanaler, således at nerver og muskler overreagerer og man bevæger sig ukontrolleret og spjættende. - Alfa-neurotoksiner: Blokerer acetylcholinreceptoren, så man ikke længere kan bevæge sine muskler. Det medfører, at man ikke kan holde sine øjne åbne, bevæge sine ben og arme, og at man til sidst dør, fordi man ikke kan trække vejret. Umiddelbart har de fleste neurotoksiske slanger (kobraer, mambaer, koralslanger, havslanger, etc.) alfaneurotoksiner som en vigtig del af deres gift. - Adenosin: Er et nucleosid (en byggesten i DNA), som i sig selv ikke er giftigt. Det får blodkarrene til at udvide sig, således at mere blod kan strømme igennem. The revolution in ultra-fine grinding: The new Emax achieves finer and faster grinding results than any other ball mill! Kvinderupvej 30 ∙ 3550 Slangerup ∙ Tlf: 4738 1014 ∙ www.retsch.dk dansk kemi, 98, nr. 6/7, 2017 11
    ...