Side 22

PAtenter Øl med øget smagsstabilitet – hvordan bryggeriindustrien beskytter investeringer i forskning og udvikling Indhold af trans--nonenal giver papsmag i øl, men dannelsen af aldehydet kan forhindres Af Verena Simpson, ph.d., Patent Attorney, Zacco Denmark A/S Det er slående, hvordan man i dag inden for alle grene af bryggeriindustrien bruger højteknologiske tekniske løsninger til at sikre strømlinet produktion og maksimering af produktiviteten. Bryggere, maltgørere og bygdyrkere kan forbedre deres markedsposition ved strategiske investeringer i forskning og udvikling. Nye typer øl med forbedret eller ny smag, nye gærstammer til brygning, nye maltbygarter, nye humleadditiver, nye typer ølemballager kan alle bidrage til at øge markedsandelen. Imidlertid kan bryggere eller deres leverandører kun få fuldt udbytte af deres investering, hvis de sikrer sig markedseksklusivitet for deres nye produkter. Patentrettigheder giver virksomheder det mest magtfulde juridiske værktøj til at beskytte deres teknologi ved at udelukke konkurrenternes adgang til at benytte teknologien i en periode, som er lang nok til at vinde markedsandele og få udbytte af investeringen. Denne artikel illustrerer, hvorledes strategisk investering i forskning og udvikling kombineret med en komplementær patentstrategi er blevet indført med held i bryggeriindustrien. som mangler den relevante lipoxygenase, var ukendte, fandtes der ikke nogen hurtig og nem måde at adressere spørgsmålet på. Enhver udviklingsafdeling, som ønsker at finde en løsning på problemet med T2N-afsmag i øl, skal tænke sig godt og grundigt om, inden den giver sig i kast med en sådan opgave. Hvis problemet lå i lipoxygenasektiviteten (lox1), så ville der være behov for bygmutanter med lox-deficiens, ligesom der ville være brug for værktøjer til at identificere sådanne mutanter. At skabe en lox1”-byg ville forudsætte adskillige års klassisk mutationsdyrkning, fordi offentligheden ikke accepterer brugen af genmanipuleret byg. Selv da vil ”proof of concept” ligge mange år ud i fremtiden, fordi det valgte mutant lox1-frø måtte opskaleres gennem mange generationer for at producere tilstrækkelige mængder af bygmalt til brygningsforsøg på pilotprojektniveau. Endelig vil der være brug for nøjagtige analyser til at måle T2N sub ppb, som skal understøttes af uddannede smagspaneler, der skal detektere eventuel ”pap”-afsmag i den bryggede øl. Selvom udgifterne til et sådant forsknings- og udviklingsprojekt kan repræsentere mange millioner euro, vil den forretningsmæssige værdi af en løsning, som har verdensomspændende anvendelighed for bryggeriindustrien, være betragtelig. Forskning og udvikling løser problemet med ”pap”-afsmag Den friske og lækre smag af en lagerøl, som er målet for alle bryggere, bliver nemt ødelagt af forbindelser, der giver afsmag og som kan udvikle sig i øl på flaske eller dåse. Det kan være en ubehagelig ”pap”-afsmag, der af og til forekommer i øl, som har været opbevaret i adskillige måneder eller været udsat for høje opbevaringstemperaturer. Det er af betydelig forretningsmæssig værdi at overvinde dette problem, både når det gælder om at forlænge den tid, øllet kan holde sig, og opretholde den høje kvalitet, såvel som at mindske behovet for kølige opbevaringsfaciliteter for øl, som sælges på markeder med varmt klima. Skurken findes hos et lipidoxidations-produkt, som kaldes trans-2-nonenal (T2N), som har sin oprindelse i polyumættede lipider i de bygkorn/den malt, der bruges i brygningen. Forsøg på at løse dette problem stiller industrien over for en ekstrem udfordring, fordi der ikke skal mere end 0,05 ppb T2N til, for at øllets smag ødelægges. Hidtil har bryggere brugt sulfit til at forhindre eller forsinke dannelsen af forbindelser, der giver afsmag i øl, fordi sulfit danner addukter med carbonyl-præcursorer og blokerer disses konvertering til frit T2N. Tilsætning af sulfit for at styre og opretholde tilstrækkelige sulfitniveauer i emballerede ølprodukter udgør imidlertid ikke universelt anerkendt praksis. Forsøget på at finde en bedre løsning er blevet vanskeligere af, at man ikke har haft klare beviser for, hvordan T2N dannes. En enzym-vej, som involverer lipoxygenase, var en mulig kandidat, fordi afsmag i adskillige levnedsmiddelprodukter (sojabønner og riskorn) var blevet tilskrevet lipoxygenasevejen. Alternative mekanismer, som baserer sig på en kemisk autooxidering var tilsvarende sandsynlig. Fordi bygmutanter, dansk kemi, 89, nr. 11, 008 Fire virksomheder tog udfordringen op Ikke overraskende var det bryggere, som havde den tekniske ekspertise, der skulle til for at kunne håndtere en sådan kæmpeopgave. I årene fra 2000 til 2004 blev der indleveret tre internationale patentansøgninger, som beskrev løsninger på T2N-problemet. Den første ansøgning, WO02/053721, blev indleveret af Carlsberg Research Laboratory1), Heineken Technical Services BV og Brasseries Kronenbourg2), der ansøgte i fællesskab. Et hold på 8 medopfindere beskriver isoleringen af en mutant-byg (Linje G), hvis lipoxygenase 1–aktivitet (lavt-lox1) blev reduceret til 9% ift. normal byg som følge af en substitution i enzymets sekvens. Opfinderne udførte to brygningsforsøg i størrelsesordenen 30 hl, hvortil de brugte mutantmalten med lavt-lox1, og påviste de reducerede T2N-niveauer og forbedret smagsstabilitet af den bryggede øl. Den næste ansøgning, WO2004/085652, indleveret af Sapporo Breweries Ltd., blev offentliggjort ca. to år senere. Holdet bestående af 6 medopfindere følte sig utvivlsomt opmuntret, da de læste den publicerede ansøgning WO02/053720, fordi den bekræftede deres eget dokumentationsmateriale, som viste, at lox1 udgjorde nøglen til at styre T2N-dannelsen. Imidlertid skulle deres egen ansøgning, som var indleveret 8 måneder senere, nu være både ny og have opfindelseshøjde ift. den viden, som fremgår af den publicerede WO02/053720, for at de ville kunne få udstedt patent. Sapporos ansøgning tilvejebragte - ligesom størstedelen af opfindelserne - en inkremental forbedring ift. den kendte teknik, fordi al detekterbar lox1-aktivitet fjernes i byglinjer, som omfatter deres nul-lox-mutant-byg (Lox1-5’splice site mutant). Carlsberg A/S var eneansøger på den næste ansøgning,

Side 23

PAtenter Udnyttelse af immaterielle rettigheder Den eneret, som gives af US 6,660,915 og NZ 527171 gælder til 2012, hvorefter offentligheden frit kan udnytte opfindelsen i USA og New Zealand. Dette giver patenthaverne ≤ 17 år til at få deres investering igen. Fordi bryggerier først kan drage fuld fordel af en reduceret lox1-aktivitet, når en lox1-mutation er blevet fremdyrket i maltbygvarianter af bedste kvalitet, er hastigheden og et vellykket udfald af dyrkningsprogrammet kritisk. Patenthaverne har så den mulighed at reservere deres eneret til brugen af lav lox1-bygmalt til at brygge deres egne smagsstabile øl i USA og New Zealand og i alle andre lande, hvor patentet måtte blive udstedt. Alternativt kunne de give licens på deres opfindelse til frøhandlere, maltgørere eller konkurrenter inden for bryggeriindustrien mod en licensafgift på lav lox1-bygkornet/malten eller brugen deraf i ølproduktionen. Det samme vil gælde for enhver patentrettighed, som udstedes på opfindelserne på nul-lox-byg. At sikre sig patentrettigheder i Europa og andre områder i verden, hvor der dyrkes, maltes og/eller bruges byg til at brygge øl, kan øge værdien af opfindelserne på lav-lox1 og nul-lox1 betydeligt. Set ud fra et patentrettighedsperspektiv er det vigtigt at bemærke, at inden for nogle jurisdiktioner, f.eks. New Zealand, er den eneret, som gives i NZ 527171, dominerende med hensyn til nul-lox-byg, idet de udstrækker sig til enhver byg, som indeholder et mutant-lox1-enzym med reduceret aktivitet. Således vil retten til at dyrke eller bruge en mutant-nul-lox1-byg forudsætte, at man har licens fra patentindehaveren af NZ 527121. Hvis andengenerations-nul-lox1-byggen udgør en reel forbedring, vil parterne på alle områder være tilskyndet til at give krydslicens på deres respektive opfindelser, når der først er udstedt patent på dem. WO2005/087934), med deres eget fremskridt på Linje G i form af flere nye nul-lox1-bygmutanter. Omfanget af udstedte immaterielle rettigheder Indtil videre er der kun udstedt to patenter på den første af de tre ansøgninger (WO02/053721), mens resten er undervejs hos forskellige patentmyndigheder, hvilket kan tage adskillige år. Det vil også vise sig, at forskellige patentmyndigheder verden over udsteder patenter med meget forskellige beskyttelsesomfang. Det første er New Zealand patent 527171, som giver de fælles patentindehavere (Carlsberg/Heineken) eneret til bygplanter/korn/malt, som omfatter ethvert mutant lox1-enzym med reduceret aktivitet, brug deraf i en brygningsproces samt slutproduktet (f.eks. øl). Den eneret, som er udstedt på samme ansøgning i USA (US 6.660.915) er imidlertid langt snævrere og beskytter kun bygplanter/korn/malt, der omfatter den specifikke Linje G lavt-lox1-mutant, der beskrives i patentet, samt anvendelse deraf i brygning. De to efterfølgende ansøgninger omfatter patentkrav på hver deres nul-lox1-bygmutanter og anvendelse deraf i brygning. Omkostningseffektiv forskning og udvikling. Hvis de første lav-lox1 og anden generation af nul-lox1-byglinjerne lever op til forventningerne, vil de fremadskuende bryggere være et trin foran konkurrenterne med ressourcer til at investere i nye udfordringer, forudsat at deres opfindelser er patentbeskyttede på deres nøglemarkeder. Carlsberg Research Laboratory er en forskningsafdeling inden for Carlsberg A/S 2) Brasseries Kronenbourg er nu et datterselskab i Carlsberg A/S 1) E-mail-adresse: Verena Simpson: verena.simpson@zacco.com Your idea is not your own until it’s protected . 3 dansk kemi, 89, nr. 11, 008

    ...