LØB – CLAUS HECHMANN kende. Men i dag er det nok de færreste løbere, som ikke har en pulsmåler”, siger Claus. ”Nu er wattmåleren så kommet, og hermed muligheden for en måling af energiforbrug/effekt direkte i fødderne, ligesom man benytter i cykelsporten. I cykelsporten er wattmåling nemlig helt standard at benytte sig af, og et begreb som bl.a. bruges i klasseinddelinger af rytterprofiler. Men sådan har det heller ikke altid været i cykelsporten. Nu er turen så kommet til løberne”, siger Claus. ”Denne nye sensor måler hastighed, distance og intensitet meget præcist. Pulsmåleren ser jeg i dag mest som et værktøj til at tjekke, om man er sund og rask og frisk nok at træne, end til decideret at styre sin træning. Hertil er den nemlig noget svingende og afhængig af vejrforhold med videre”, tilføjer han. Wattmåling kan gøre en forskel ”Wattmåling kan bruges af alle løbere, og det understøtter heldigvis den træningsfilosofi, jeg altid har arbejdet med – også betegnet som ’Hechmann Metoden’. Med wattmåling er det blevet muligt at aflæse effekten af den træning man praktiserer. Den gør det muligt at blive en hurtigere løber, ved at forbedre ens løbeøkonomi ud fra en ny indsigt man får om, hvor der kan gøres noget i de flestes tilfælde”, fortæller han. ”Man kommer til at løbe hurtigere ved samme effektforbrug og får dermed en optimering af løbeøkonomien. For eksempel vil man direkte kunne aflæse, hvor meget ens vægt betyder i forhold til tempo og effektforbrug”, fortæller Claus. ”Jeg skriver netop på en guide til løbere, der omhandler brugen af wattmåler, og den guide skal ses som et par ekstra kapitler til ’Løb som eliten’, som stadig er 100% aktuel for ens træningsforståelse. I bogen er de 9 træningszoner, jeg benytter mig af, defineret i tempo/puls, og nu er effekt/wattmåling blevet en 3. dimension til træningszonerne”, fortæller han. ”Før var en persons løbeøkonomi kun baseret på det kemiske energiforbrug (iltoptagelsen) i forhold til hastigheden. Altså hvor effektiv en person er til at omsætte og lagre substraterne kulhydrat og fedtsyre under arbejde. Udholdenhed er ofte beskrevet som evnen til at fedtforbrænde og løbe med en højere intensitet (tempo) i længere tid”. Han fortsætter: ”Da jeg skrev bogen i 2015, var det på daværende tidspunkt ikke muligt med den teknologi, som var til rådighed, at måle Newtons 3. lov Når et legeme påvirker et andet legeme med en given kraft, vil det andet legeme påvirke det første med en lige så stor men modsat rettet - kraft. Denne lov kaldes også loven om aktion og reaktion. Det betyder, at vi måler den kraft, som vi generer i vores isæt gennem ben, ankler og fødder, og som er lig med den returkraft (afsæt), der får os til at bevæge os (ifølge Newton ). Dette er netop muligt nu, med teknologien omkring måling af masse, acceleration, hastighed og distance. Vi kan definere arbejde eller energi som kraft X vejlængde = Energi joule = Kraft Newton x Distance meter Kraft = massen kg x tyngdeaccelerationen m/s2 1 Newton = 1 kg x 1 meter/s2 Effekt/Power er defineret som energi/tidsenhed = Pwatt = j/s = joule/sekund Dette er grunddefinitionen på effekt, og kan ikke stå alene, da vi mangler at få hastigheden/tempoet med i beregningen. Det er netop det, som er målet med træningen, nemlig at se hvor effektive vi er, og hvor hurtigt vi bevæger os, i forhold til den kraft, vi generer i jorden: Hastighed/tempo måles som distance/tidsenhed = meter/sekund Med lidt basis-algebra, kan vi sætte distancen ind formlen for ’effekt’ og dermed ende op med den mere simple, men meget vigtige formel, og lave en beregning, af den samlede energi, du bruger direkte genereret i jorden. Det vil sige, at vi kan måle, hvor hårdt man trykker benet i jorden og hvor hurtigt man kan omsætte den energi via ens kadence/skridtfrekvens. Effektformlen kommer til at se sådan her ud: Pwatt = (Kraft x Distance)/tid Distance = Hastighed m/s x tiden sek. Pwatt = (Kraft x (Hastighed x tid)) /t Pwatt = K newton x Hastighed m/s procentdelen af en løbers samlede energiforbrug. Det vil sige den kraft vi bruger i vores ben, ankler og fødder, når foden sættes i jorden og den returkraft, som vi oparbejder med jordkontakten”, forklarer han. ”Det er sådan set ret old news, da vi skal tilbage til sidst i 1600-tallet, hvor Isac Newtons 3. lov; ’aktion lig reaktion’, blev beskrevet og det er den lov, der danner basis for metoden. Men nu er det bare blevet muligt rent teknologisk at måle masse, acceleration, hastighed og distance under løb med en wattmåler. Og løb med wattmåler bliver stort!”, siger Claus. ”Maximal iltoptagelse er lig med vores maximale energiforbrug. Wattmåleren Stryd kan måle den mængde energi vi bruger i fødderne ved en given hastighed og derved fortælle os vores løbeøkonomi – altså hvor effektivt vi bruger vores energidepoter, kulhydrat og fedt”, tilføjer Claus. SPORTLINK NR. 3 AUGUST 2019 57
Del
Print
Download PDF fil
Arkiv
