1 | Indledning I Patientkontoret i Region Syddanmark skal vi årligt udarbejde en beretning om vores virksomhed. Om os Patientkontoret i Region Syddanmark er fysisk placeret i Regionshuset i Vejle. Patientkontorets opgaver varetages af 7 patientvejledere. Vi har forskellig faglig baggrund, som vi dagligt bringer i spil i forbindelse med vores opgaveløsning. Den fælles fysiske placering fremmer daglig sparring og erfaringsudveksling og bidrager til at udvikle og ensarte kvaliteten i vores vejledning af patienterne. Patientkontoret varetager de opgaver, der er foreskrevet i Sundhedslovens §§ 51 og 51a og i bekendtgørelse udstedt med hjemmel heri. Det handler primært om at ❚ y de information, vejledning og rådgivning vedrørende patientrettigheder, herunder frit og udvidet frit sygehusvalg, ret til hurtig udredning, behandlingsfrister, befordring og befordringsgodtgørelse, behandling i udlandet samt klage og erstatning ❚ b istå patienter, der ønsker at benytte det frie sygehusvalg med at finde et sygehus, der kan varetage behandlingen og vejlede om viderehenvisning ❚ b istå med at udfærdige og fremsende henvendelser til rette myndigheder, herunder klager og erstatningsanmeldelser ❚ y de generel information om sundhedsvæsenets ydelser, herunder undersøgelser, behandling, pleje, genoptræning og service ❚ b idrage til afklaring af misforståelser mellem patienter og sundhedspersoner i forbindelse med patientbehandlingen ❚ a t informere praktiserende læger og praktiserende speciallæger om reglerne om frit og udvidet frit sygehusvalg, ret til hurtig udredning og behandlingsfrister ❚ v ideresende relevante informationer, der ikke indeholder personoplysninger, til Regionsrådet, som løbende skal benytte disse til udvikling af service, behandlingskvalitet og patientsikkerhed Herudover varetager Patientkontoret i meget begrænset omfang opgaver pålagt af Regionsrådet eller Afdeling for Kvalitet og Forskning. Vi varetager kun opgaver, der er forenelige med vores arbejdsområde, herunder at vi er uafhængige af instruktioner fra Regionsrådet vedrørende vores informations-, rådgivnings- og vejledningsopgaver. Patientkontoret har som Nationalt Kontaktpunkt vejlednings- og bistandsopgaver vedrørende grænseoverskridende sundhedsydelser inden for EU/EØS. Patientkontoret yder konkret vejledning til patienter, der ønsker behandling eller tilskud til behandling i udlandet samt vejledning til patienter fra andre lande, der ønsker behandling i Danmark. International Sygesikring under Styrelsen for Patientsikkerhed er koordinerende Nationalt Kontaktpunkt og facilitator for et kontaktudvalg, som mødes 1-2 gange årligt, og som Patientkontoret er repræsenteret i. Kontaktudvalget er forum for videndeling og erfaringsudveksling. Patientkontoret er også repræsenteret i et kontaktforum for patientvejledere og repræsentanter fra Styrelsen for Patientklager. Vi mødes 2 gang årligt. Også her er formålet videndeling og erfaringsudveksling. Videndeling, erfaringsudveksling og efteruddannelse er også formålet, når vi mødes med de øvrige regioners patientvejledere årligt i 1½ døgn til patientvejlederseminar. Udover faglig viden bidrager det årlige seminar til et godt og stærkt netværk mellem patientvejlederne i Danmark. Et forum og netværk vi sætter stor pris på og har stor glæde af. 3
Download PDF fil