Hvad er nældefeber? Til patienter og pårørende Vælg farve Vigtig viden om nældefeber - forekomst, undersøgelse, behandling mm. Hvad er nældefeber? Nældefeber er en almindelig, anfaldsvist optrædende, kløende hudsygdom. Den lægelige betegnelse er urticaria. Hvordan ser nældefeber ud? Det typiske udslæt kan for en enkelt kvadel se ud, som om man har brændt sig på en brændenælde. Nældefeber kan opstå på få minutter, og nælderne, også kaldet kvadler, kan flytte sig til andre steder på huden i løbet af få timer. De enkelte nælder forsvinder spontant i løbet af 24 timer uden at efterlade spor. Den enkelte nælde/kvadel kan variere i størrelse fra få mm til plamager på 10-20 cm og kan forekomme på et hvilket som helst sted på kroppen. Det kan være meget kløende og dermed generende for daglige aktiviteter og søvn. Samtidig med nældefeber kan der optræde nælder i bindevævet under huden - ligner hævelse og kaldes angioødem. Hvad er årsagen til nældefeber? Nældefeber opstår ved, at blodkarrene i huden udvider sig så meget, at de bliver utætte og der siver væske ud. Det er denne væske, der giver hævelserne. Blodkarudvidelsen skyldes bl.a. frigivelse af stoffet histamin. Børn og Unge x 1/3 Materiale nr: 144390 29.10.2018
Download PDF fil