Hvad er nældefeber? Hvor hyppigt forekommer nældefeber? Nældefeber rammer ca. 15 % afbefolkningen på et eller andettidspunkt i livet. Forløb Nældefeber er ofte en akut, forbigående hudlidelse. Det kliniske billede kan variere meget. Voldsom kløe er karakteristisk, og elementerne kan forekomme et hvilket som helst sted på kroppen. Det er typisk, at de enkelte elementer svinder på mindre end et døgn uden at efterlade sig spor. Anfaldshyppigheden kan være stærkt varierende. Det er karakteristisk, at børnene ikke kradser sig til trods for kløen. Børn med nældefeber kan tillige have urtikariel dermografisme, som er nælde fremkaldt af skraben og kradsen på huden. Kronisk nældefeber varer mere end 6 uger. Den kroniske nældefeber kan være livslang, men 50% svinder inden for et år. Hvad fremkalder nældefeber? Ukendt årsag I langt de fleste tilfælde finder man ikke årsagen til nældefeberen. Infektioner Hos småbørn er infektioner - og oftest virusinfektioner, den hyppigste årsag til nældefeber. Fysisk udløst Kuldenældefeber: Skyldes afkøling af huden ved ex. svømning, kolde bade, udendørs færden i koldt fugtigt blæsevejr. Kolinerg nældefeber: Udløst af sved ved fysisk anstrengelse - ses i form af små, stærkt kløende hævelser på overkroppen. Tryknældefeber: Ved vedvarende tryk som ex. ved undertøjselastik. Kontaktnældefeber: Ses, hvor huden har været i kontakt med madvarer, ex jordbær, rejer, skaldyr eller latexhandsker. Kemiske årsager Lægemidler: NSAID-præparater (en form for smertestillende medicin), penicilliner og morfin. Medicinforårsaget nældefeber er almindelig og skyldes allergi eller intolerans, røntgenkontrastmidler, toksiner fra stikkende planter, insekter og dyr (vand- og brandmænd, insekter). Fødevarer: Nældefeber kan opstå som reaktion på et fødeemne, man ikke tåler. I så fald vil der være en tydelig sammenhæng med indtag af fødeemnet og opståen af nældefeberen. Desuden vil det enkelte anfald være rimeligt kortvarigt - dvs. overstået inden for 24 timer. Autoimmun nældefeber Ofte langvarig - årsagen er, at kroppen selv danner antistoffer, der udløser allergisk reaktion. Undersøgelser ved nældefeber I de fleste tilfælde er der ikke grund til allergitestning eller laboratorieundersøgelser, fordi det kun i få tilfælde er muligt ved undersøgelse at påvise en konkret årsag til nældefeberen. Behandling I de fleste tilfælde forsvinder tendensen til nældefeber af sig selv på mindre end en måned. Er tendensen til nældefeber kendt, kan man med egen læge aftale behandling ved begyndende nældefeber. Der anvendes oftest antihistaminpræparater (mixtur eller tablet). Antihistamin fjerner ikke nødvendigvis udslettet helt, men dæmper det så meget, at kløen er til at holde ud. 2/3
Download PDF fil