Bækkenbundens funktion Beskrivelse af bækkenbunden Bækkenbunden løfter og understøtter dine underlivsorganer (blære, livmoder og endetarm). Bækkenbunden er en bevægemuskel, der kan trænes ligesom alle andre bevægemuskler i kroppen i forhold til styrke, udholdenhed og koordination. Det er den muskel du kniber med, og den sikrer at urinrøret, skeden og endetarmsåbningen holdes lukket. Den skal være eftergivelig og fleksibel ved f.eks. samleje og fødsel. Det er aldrig for sent at starte med bækkenbundstræning, og musklen skal trænes livet igennem. Bækkenbunden er ikke en stor og kraftig muskel, og man kan ikke forvente en meget kraftfuld og stærk fornemmelse, når man kniber. Når du kniber, vil muskelbevægelsen altid starte bagfra omkring endetarmen og bevæge sig frem i skeden og urinrøret - som en lynlås (der bliver aktiveret) og lukker af for endetarm, skede og urinrør på én gang. 3
Download PDF fil