Information Denne pjece er udarbejdet til dig, som er opereret med fjernelse af livmoderen. Pjecen indeholder vejledning i forhold til at komme ind/ud af seng, hvilestillinger samt øvelser. Generelt gælder, at det er vigtigt, at du kommer ud af sengen og er oppegående for at nedsætte muskeltab og forebygge komplikationer. Sørg for at tilpasse dit aktivitetsniveau ud fra smerter, ømhed og tyngdefornemmelse i underlivet, og veksel mellem aktivitet og hvile. Venepumpeøvelser kan opstartes umiddelbart efter operationen, og du bør fortsætte med at lave øvelserne så længe du føler dig tung og træt i underlivet. Knibeøvelser kan opstartes dagen efter operationen. Det anbefales, at du udfører øvelser 3 gange dagligt med op til 10 gentagelser. Du vil i din e-boks modtage en indkaldelse til en éngangsopfølgning på hold ca. 4 uger efter din operation. Dette foregår ved en fysioterapeut i Sønderborg. Se iøvrigt udleveret materiele fra afdelingen i forhold til konkrete anbefalinger der gælder for dig i tiden efter din operation. 2
Albueteknik Den mest skånsomme måde at komme ind og ud af sengen på, er ved at benytte albueteknikken. Lig på ryggen og bøj benene. Spænd op i muskelkorsettet ("sug navlen ind") og drej om på siden. Husk at knibe. Kom op at sidde ved at skubbe fra med albue og hånd. Sving samtidig benene ud over sengekanten. Anvend samme princip når duskal tilbage i seng. 3