Barn Gråd I er som forældre de vigtigste personer i jeres barns liv. Barnet har brug for jeres omsorg og opmærksomhed lige fra fødslen. I er de bedste til at opfylde barnets behov for mad, ren ble, søvn, kærtegn og varme. Barnet bliver stimuleret, når I snakker med det, smiler til det, vugger det og røre ved det. Gråd er barnets måde at fortælle jer, at det har et behov. Det kan være mad, en ren ble, at det har ondt i maven eller har brug for fysisk kontakt. Det er vigtigt, at I reagerer på barnets gråd. Det giver barnet tryghed og barnet lærer, at det bliver hørt og forstået. Det kan i starten være svært at vide hvad barnets behov er, prøv jer frem. Det er ikke altid muligt, at finde ud af hvorfor barnet græder. Det er frustrerende og I bliver måske selv ulykkelige. Prøv at bevare roen og trøst barnet. Barnet mærker jeres uro og reagerer på det. Og lyt, snart kan I høre forskel på gråden, og dermed hvad jeres barn har behov for. Vandladning og afføring Normalt har barnet vandladning og afføring 1. gang inden for de første 24 timer efter fødslen. Afføringens og vandladningens udseende og mængde ændrer sig dag for dag i den første leveuge. Læs om forandringerne i pjecen Tjek bleen. Kontakt barselsklinikken, sundhedsplejersken eller lægen hvis: • Barnet ikke har haft vandladning eller afføring i løbet af første levedøgn. • Barnet ikke har vandladning og afføring svarende til alderen (se pjecen:Tjek bleen) • Der efter 3-4 levedøgn stadig er orange pletter i urinen. Kønsorganer Hos piger er det normalt at der kommer lidt hvidligt slim og blødning fra skeden. Det skyldes hormonpåvirkninger fra mor. Hos drenge er det normalt at pungen er lidt hævet og rød efter fødslen. Dette fortager sig som regel af sig selv. I skal ikke forsøge at trække forhuden tilbage. 3
Download PDF fil