Hjertelig tillykke med jeres barn Det er en stor omvæltning at blive forældre, specielt første gang. I skal nu til at lære jeres barn at kende og I vil opleve at der dukker mange spørgsmål op undervejs. I denne pjece kan I finde information om den første tid efter fødslen. Vi håber at det besvarer en del af jeres spørgsmål. Denne pjece er delt i 2 afsnit: 1. afsnit handler om barnet og 2. afsnit handler om mor. Tiltaleformen springer mellem I og du. Når vi skriver du, er det fordi det primært henvender sig til mor. Vi vil opfordre jer til også at læse pjecen Værd at vide om amning som handler om at få en god ammestart. Hvis I har spørgsmål, er I velkommen til at henvende jer til: Barselsklinikken: I kan benytte barselsklinikken indtil 7 dage efter udskrivelsen. Barselsklinikken har åbent hele døgnet alle ugens dage. Der er mulighed for telefonrådgivning samt konsultation efter forudgående telefonisk aftale. Pjece om barselsklinikkens tilbud udleveres til jer efter fødslen. Der er desuden mulighed for at få råd og vejledning om amning og det spæde barn i forbindelse med hælblodprøven, hørescreening og efterfødselssamtalen. Sundhedsplejersken: Sundhedsplejersken ved hvornår I har født og kontakter jer, for at aftale et besøg. I er velkomne til at ringe til sundhedsplejen selvom I endnu ikke har haft kontakt med sundhedsplejersken. I kan finde telefon nummeret til sundhedsplejen på kommunes hjemmeside. 2
Download PDF fil