Er laktoseintolerance det samme som mælkeallergi? Der er væsentlig forskel på, hvordan en mælkeallergiker skal forholde sig til mælk sammenlignet med en person, der er laktoseintolerant. Derfor er det vigtigt at skelne mellem mælkeallergi og laktoseintolerance. Laktoseintolerance Hvis du har laktoseintolerance, har du en nedsat evne til at fordøje mælkens naturlige sukker laktose, fordi du har en utilstrækkelig produktion af enzymet laktase. Du kan opleve ubehag, hvis du indtager mere mælk/mælkeprodukter, end du har laktase til. Det giver mavesmerter, oppustet hed og diarré. Det er ubehageligt, men ikke farligt! Du kan anvende laktosefrie mælkeprodukter i din kost. Ved laktoseintolerance er kroppens immunsystem ikke involveret. Mælkeallergi Hvis du har mælkeallergi, er du overfølsom for mælkens proteiner. Er barnet mælkeallergiker, skal det på en mælkefri diæt, da små mængder mælkeprotein kan fremkalde en reaktion, der i værste fald kan være livsfarlig. Det er vigtigt, at et barn med mælkeallergi vurderes på sygehuse, både fordi reaktionen på mælk kan være voldsom, men også fordi mælkeallergi hos nogle børn forsvinder og hos andre ikke bedres. 2
Download PDF fil