Svimmelhed kan have mange årsager, f.eks. det indre øre. Disse typer kaldes for vestibulær svimmelhed, og en af dem er løse øresten (godartet positionsbetinget svimmelhed). Løse øresten erufarligt, men kan forårsage fald pga. svimmelhed. Hvad er øresten: Øresten er små krystaller, som findes naturligt i ørestensorganerne. Ørestensorganerne udgør sammen med de tre buegange en labyrint i det indre øre. I buegangene er der væske og små fimrehår, som registrerer hovedets rotation. Ørestensorganerne registrerer hovedets stilling og bevægelse i forhold til tyngdekraften. Hvad er løse øresten: Løse øresten kan forvilde sig ind i en af de tre buegange, hvilket vil resulterer i at der kommer mere bevægelse i væsken i buegangen. Dette gør at hjernen registrerer en normal hovedbevægelse som værende voldsom. Ørenstenssvimmelhed er en af de hyppigste former for svimmelhed. Den er ofte udløst af stillingsændring, f.eks. når man lægger sig, rejser sig op, vender sig i sengen, drejer hovedet hurtigt, bøjer nakken bagover eller læner sig forover. Svimmelheden kommer kort tid efter stillingsændringen, og kan til tider være meget udtalt. Den varer typisk kortere tid, og kan være ledsaget af kvalme og opkastninger. Svimmelheden er oftest rotatorisk betinget (omgivelserne kører rundt). Hvorfor får man øresten: Der kendes ikke nogen sikker årsag til, hvorfor man får øresten. Det kan være aldersbetinget, opstå efter traumer mod hovedet, efter infektioner eller efter visse sygdomme i det indre øre. Alle kan få løse øresten, med det ses hyppigst hos ældre. 2
Del
Download PDF fil