Information Slyngen Den slynge du får på tillader mere bevægelse af albueleddet end en evt. gips. Slyngen skal bruges de første par dage til aflastning. Slyngen skal sidde så du undgår at løfte og spænde i skulderen. Underarmen skal ligge vandret i slyngen. Hvis din hånd hæver skal du knytte og strække fingrene mange gange for at pumpe hævelsen væk. Når du ikke bruger slyngen, kan du aflaste ved at tage hånden i en lomme. Træning Du skal træne 2 gange dagligt, for at opnå god bevægelighed i albuen. Du må godt kunne mærke at du har trænet i form af lidt øgede smerter, men smerterne skal svinde i løbet af et par timer. Det er vigtigt at du under træningen forsøger at strække albuen helt ud. Det er helt normalt at mærke en kraftig stramning på forsiden af albueleddet. Gode råd Forsøg at bruge armen til daglige gøremål. Sving naturligt med armen når du går, og hold den ikke ind til kroppen. Sørg for dagligt at bevæge skulder og hånd igennem, ved at strække og bøje alle led. Udspænding Hæng i et dørhåndtag eller bordkant. Læn dig så langt bagud du kan, så du mærker et stræk på forsiden af albuen. 2
Del
Download PDF fil