At være patient Der er stor forskel på, hvordan og hvor meget patienterne kan kommunikere med os. Mange patienter kan have en ændret tidsfornemmelse og korttidshukommelsen kan være påvirket. Nogle patienter er vågne og kan følge med i, hvad der foregår. Andre patienter er omtågede og har svært ved at holde styr på, hvad der sker. Overordnet gælder det for alle patienter i intensivt afsnit, at de ikke har ret mange kræfter. Hvis man besøger en patient, som er koblet til en respirator, kan man være i tvivl om hvordan man skal kommunikere. Når man er koblet til en respirator, har man et rør i halsen, der medfører, at man ikke kan bruge stemmen. Derfor foregår kommunikationen ofte kun den ene vej - fra os til patienten. I mange tilfælde er det vigtigt at få stillet spørgsmål, som kan besvares med "ja" eller "nej". Måske kan patienten med mimik og fagter gøre sig forståelig på nogle områder, måske kan vi mundaflæse. Nogle har god gavn af en staveplade, og andre har kræfter til at skrive til os. Vi ved, at patienten registrerer vores stemmer og at kendte stemmer kan være en tryghed. Vi foreslår derfor at pårørende f.eks. fortæller om ganske almindelige dagligdagsting. En anden mulighed kan være, at sidde stille ved siden af sengen og f.eks. holde patienten i hånden, så han eller hun kan mærke, at der er pårørende til stede. Kritisk sygdom og indlæggelse i intensivt afsnit kan være en voldsom oplevelse. Vi ved, at mange patienter efter udskrivelsen ikke kan huske tiden i intensivt afsnit eller kun har svage erindringer herfra. Derfor kan det også være svært for patienten at forstå, hvor syg han eller hun har været. Hvis patienten har været indlagt i længere tid på intensivt afsnit, vil personalet ofte lave en dagbog til patienten. Vores erfaring viser, at mange har stor glæde af dagbogen efter udskrivelsen. Efterfølgende henvender vi os på stamafdelingen, og tilbyder bl.a. patienten en kort gennemgang af opholdet på intensivt afsnit. 4
Download PDF fil