Side 4
At være patient Der er stor forskel på, hvordan og hvor meget patienterne kan kommunikere med os. Mange patienter kan have en ændret tidsfornemmelse og korttidshukommelsen kan være påvirket. Nogle patienter er vågne og kan følge med i, hvad der foregår. Andre patienter er omtågede og har svært ved at holde styr på, hvad der sker. Overordnet gælder det for alle patienter i intensivt afsnit, at de ikke har ret mange kræfter. Hvis man besøger en patient, som er koblet til en respirator, kan man være i tvivl om hvordan man skal kommunikere. Når man er koblet til en respirator, har man et rør i halsen, der medfører, at man ikke kan bruge stemmen. Derfor foregår kommunikationen ofte kun den ene vej - fra os til patienten. I mange tilfælde er det vigtigt at få stillet spørgsmål, som kan besvares med "ja" eller "nej". Måske kan patienten med mimik og fagter gøre sig forståelig på nogle områder, måske kan vi mundaflæse. Nogle har god gavn af en staveplade, og andre har kræfter til at skrive til os. Vi ved, at patienten registrerer vores stemmer og at kendte stemmer kan være en tryghed. Vi foreslår derfor at pårørende f.eks. fortæller om ganske almindelige dagligdagsting. En anden mulighed kan være, at sidde stille ved siden af sengen og f.eks. holde patienten i hånden, så han eller hun kan mærke, at der er pårørende til stede. Kritisk sygdom og indlæggelse i intensivt afsnit kan være en voldsom oplevelse. Vi ved, at mange patienter efter udskrivelsen ikke kan huske tiden i intensivt afsnit eller kun har svage erindringer herfra. Derfor kan det også være svært for patienten at forstå, hvor syg han eller hun har været. Hvis patienten har været indlagt i længere tid på intensivt afsnit, vil personalet ofte lave en dagbog til patienten. Vores erfaring viser, at mange har stor glæde af dagbogen efter udskrivelsen. Efterfølgende henvender vi os på stamafdelingen, og tilbyder bl.a. patienten en kort gennemgang af opholdet på intensivt afsnit. 4
Side 5
At være pårørende Det kan være svært at være pårørende i intensivt afsnit, og man kan føle sig magtesløs. Under indlæggelsen kan patientens tilstand veksle, hvilket kan påvirke mange pårørende. Det kan være en svær balancegang at passe det derhjemme, og samtidig være på hospitalet hos patienten. Vi ved, at mange pårørende gerne vil være så meget som muligt på hospitalet. Samtidig er det vigtigt, at man som pårørende ikke slider sig selv helt ned. Det er i orden "at holde fri" fra hospitalet. Det kan være en god idé, at benytte sig af de muligheder for hjælp og støtte, man har omkring sig. Brug familie og venner, som ofte gerne vil hjælpe. Hvem kan du tale med? Udover personalet på intensiv, som efterhånden kender patienten rigtig godt, er der flere andre muligheder: Præster Du kan kontakte din lokale sognepræst eller via personalet få kontakt til en af sygehuspræsterne. Du kan tale med præsterne, uanset hvilken religion du har. Praktiserende læge Har du en god kontakt til din egen læge, kan vedkommende også være god at snakke med. Lægen kan desuden henvise til en psykolog, hvis du har brug for det. Psykolog Alle kan tage kontakt til en privatpraktiserende psykolog. Der er fuld egenbetaling. Hvis man er berettiget til det, kan man via egen læge få tilskud gennem offentlig sygesikring. Nogle har endvidere mulighed for tilskud via fx FALCK abonnement. 5
