Døgnets rytme i afsnittet Patienterne bliver observeret, behandlet og plejet hele døgnet og specielt om dagen er der mange aktiviteter. Det kan f.eks. være personlig pleje, undersøgelser, tilsyn fra andre speciallæger og genoptræning. Ved nogle af disse aktiviteter kan pårørende ikke være på stuen. Der henvises til at vente i dagligstuen. Vi forsøger at hjælpe patienterne med at bevare en normal døgnrytme. Det betyder, at vi tilstræber ro på stuerne i middagsstunden og om natten. Information om patientens situation Vi tilstræber at have et højt informationsniveau, men kan kun udtale os om patientens situation til de nærmeste pårørende. Læger og sygeplejersker vil løbende orientere om sygdomstilstanden og behandlingen af den. Derudover kan der arrangeres mere formelle samtaler med en intensiv læge, stamafdelingens læge og en sygeplejerske. Dette kan ske på opfordring fra patient, pårørende eller på foranledning af personalet. 3
Download PDF fil