Side 2

2

Side 3

I denne folder kan du læse om slidgigt, behandlingsmulighederne og hvad du selv kan gøre. Fakta om slidgigt: Slidgigt (artrose) er en kronisk, såkaldt degenerativ ledsygdom, hvor brusken i leddet gradvist nedbrydes. Symptomerne på slidgigt er: • Smerter • Ømhed • Stivhed • Knasen i leddene • Hævede og ømme led, hvis der opstår inflammation (betændelse) i leddet. Sygdommen udvikler sig over lang tid. Du kan opleve perioder, hvor gigten udvikler sig hurtigt, men der kan gå adskillige år mellem de enkelte stadier af forløbet. Nogle lever fint med slidgigt og føler sig ikke syge. Hos andre medfører slidgigten voldsomme smerter, og sygdommen påvirker både funktionsevne, mobilitet og livskvalitet. I de første stadier vil sygdommen formentlig ikke forandre dit liv synderligt. Det er de år, du kan bruge på at forebygge de forandringer, som slidgigten med tiden kan medføre for dit liv og din krop. Du kan nemlig selv gøre meget og jo tidligere du går i gang, jo bedre. Et aktivt liv med omtanke for det syge led kan hjælpe på både dine smerter og din livskvalitet. Smerter er ofte det første signal, dit led sender om, at der er noget galt. Det kan føles som stivhed og besvær ved at komme op om morgenen. Nogle dage er måske værre end andre. Nogle dage kan være helt smertefri. Du kan også opleve, at smerterne er værst, når det syge led skal i gang efter en pause, men at de forsvinder, når leddet er varmet op. Smerterne kommer typisk igen, hvis leddet bliver overbelastet. Endelig oplever en del, at der også er smerter, når man er i ro f.eks. om natten. Mærkeligt nok er der ikke nogen entydig sammenhæng mellem smerternes styrke og sygdommens stadium. Nogle patienter med svær slidgigt har ingen smerter og kan heller ikke huske at have haft det, mens patienter med begyndende eller let slidgigt undertiden kan være mere eller mindre invaliderede af smerter. (Kilde: Gigtforeningen) 3

    ...