Side 2
Springerknæ Hvad er springerknæ? Springerknæ - en såkaldt patella tendinopati - er betegnelsen for en overbelastningsskade af senen neden for knæskallen. De typiske symptomer er smerter ved hop eller spring samt trappegang nedad. Symptomerne kan være periodevise, og du kan opleve en lindring ved pause eller mindsket belastning, hvorefter smerterne vender tilbage, når du genoptager aktiviteten. Hvorfor opstår springerknæ? Skaden opstår ofte ved sport med mange spring og retningsskift. Årsagerne til skaden er ofte en kombination af: � ændring af belastning f.eks. øget distance, tid, hastighed eller opstart efter pause � nedsat muskelstyrke og fleksibilitet i lår og baglår � for kort restitutionstid � skift af fodtøj eller underlag Herudover er der sammenhæng mellem overbelastningsskader i sener og diabetes, overvægt eller taljemål over 83 cm, forhøjet kolesterol og gigtlidelser. Tilstanden er ofte langvarig, da en sene er ca. 6-12 måneder om at hele. Hvis du overholder retningslinjerne i denne pjece, kan du efter 12 uger være godt på vej. Som tidligere nævnt kan aflastning alene ofte give smertelindring, men så snart du belaster igen, vil smerterne vende tilbage. Genopbygning af senerne er derfor nødvendig, for at de igen kan blive stærke nok til at klare belastningen i din hverdag eller sport. 2
Side 3
Tilpasset belastning og styrketræning Behandlingen af et springerknæ kræver derfor en kombination af tilpasset belastning og styrketræning. Som figuren nedenfor viser, er det vigtigt, at vævet ikke kontinuereligt overbelastes og dermed svækkes, men kun belastes i det omfang, det kan holde til. Der skal være balance mellem belastning og restitution. Styrketræning Da senevævet er svækket af en forudgående overbelastning, skal vævets styrke genopbygges via styrketræning. Du bør så vidt muligt forblive aktiv, men du skal begrænse provokerende aktiviteter. Alternativ træning er f.eks. cykling, svømning, roning eller crosstrainer. De primære anbefalede behandlingsformer omfatter: • styrketræning eccentrisk eller tung langsom styrketræning • Tilpasning af belastning Ovenstående kan suppleres af laser, shockwave og/eller udspænding. Disse behandlinger kan dog ikke stå alene. Behandlingsformer, hvor forskningen taler både for og imod er: Indlæg/såler, manuel behandling, tape, blokade og HVI. Disse behandlingsformer anbefales ikke som primære tiltag, men kan overvejes i tilfælde af at de primære behandlingsformer ikke slår til. 3
