Om sorgen, tabet, følelserne og dét at komme videre De fornemmer, at noget alvorligt er sket, og deres fantasier er ofte værre end virkeligheden. Børn skal ikke beskyttes mod at blive kede af det, de er kede af det. De har brug for at tage del i de voksnes sorg - og måske endda for at se den døde. Sorg Hvor der er kærlighed, fællesskab, drømme og forventninger, er der også altid sorg, når vi mister. Alligevel vil ingen af os undvære at have nogen at holde af. Sorgen er en naturlig reaktion på tabet af en nærtstående. Men ligeså forskellige vi er som mennesker, ligeså forskelligt kan sorgen komme til udtryk hos den enkelte. Den første tid efter et dødsfald er man som efterladt ofte præget af stor træthed og en følelse af, at alt er ligegyldigt. Man har ikke rigtig lyst til noget og føler måske ikke engang sorg. Alting opleves så uvirkeligt - også det, at han eller hun er død. Gang på gang overvældes man af trangen til at græde; det er en sund måde at reagere på. At holde følelserne tilbage kan være meget udmattende. Lige efter dødsfaldet kan det være svært at acceptere, at det er sket, selv om du måske har forberedt dig på tabet. Du kan føle lettelse, tomhed og lammelse, og du vil måske opleve at se og høre den døde. Det kan virke skræmmende, men er et helt almindeligt fænomen. Men også andre reaktioner på sorg er almindeligt, fx koncentrationsbesvær, glemsomhed, søvnbesvær, angst og panik, nedtrykthed, vrede, irritabilitet, spiseforstyrrelser, anspændthed, selvkritik, skyld og selvmedlidenhed. Ingen af disse følelser - så modstridende og skræmmende, de kan opleves - er unormale. Sorgen har mange ansigter, og det er vigtigt at acceptere sine følelser, som de er, og turde stå ved dem og give udtryk for dem. Selv de negative. 3
Download PDF fil