Medicinsk Afdeling Påvirkning af slimhinder Hydroxyurea® kan gøre dine slimhinder mere sarte. Du kan f.eks. få infektion i munden. Symptomer hvor du skal være opmærksom og kon- takte afdelingen: Røde slimhinder, der kan brænde eller svie Hvide belægninger eller sår i munden. I forhold til mad Når du får Hydroxyurea® kan maden komme til at smage anderledes. Det kan være appetitten er min- dre, og din lyst til mad ændrer sig. Din oplevelse med lugte kan også påvirkes. Nogle enkelte får kvalme og kaster op. Hvis det sker, kan du få kvalmestillende medicin. Din mavefunktion Dit afføringsmønster kan ændre sig. Du kan få for- stoppelse eller tynd mave (diarre), når du starter be- handlingen. Ofte er det når du begynder med be- handlingen. Problemerne plejer ikke at vare ved, men tal med personalet, hvis du får behov for hjælp og vejledning. Påvirkning af hud og negle Hydroxyurea® kan påvirke din hud og negle. Det betyder at du kan opleve: Hyperpigmentering, som betyder for meget pig- ment, så huden bliver mørkere i områder Udslæt på huden Sår (ofte omkring anklerne eller på skinnebe- nene) Afskalning af huden (oftest i håndflader og på fodsåler) Flossede negle Årringe på neglene. Sjældne bivirkninger I sjældne tilfælde kan Hydroxyurea® medføre hår- tab, feber, nyrepåvirkning, vandladningsbesvær, ho- vedpine, desorientering og andre forvirringstil- stande, hallucinationer, svimmelhed eller kramper. Hydroxyurea® kan hos ganske få give en allergisk reaktion eller påvirke lungerne, hvorved man kan få tiltagende åndenød. Vær særligt opmærksom på Hydroxyurea® (nedbryder) ødelægger mange celler i kroppen. Affaldsstofferne fra disse celler kommer ud af kroppen gennem nyrer og urinveje. Du skal derfor (gerne 2-3 liter dagligt) drikke rigeligt, mens du får behandlingen. På den måde beskytter du ny- rerne bedst. Hvis du eller din partner har et ønske om at blive gravid, bør du som hovedregel undgå behandling med Hydroxyurea®. Det vil dog altid være en afvej- ning mellem fordele og ulemper. Tal med din læge om det så tidligt som muligt, hvis du har et ønske om at få børn, så behandlingen kan tilrettelægges bedst muligt for dig. Du må ikke tage Hydroxyurea®, hvis du ammer. Hvornår skal du kontakte os? Du skal kontakte Hæmatologisk Afsnit: hvis du får temperatur over 38,3 hvis du får blødning i huden eller fra slimhinden hvis der sker ændring/forværring i din tilstand hvis du har spørgsmål til din behandling. Side 3/4 Mat. nr.: 105871 | 26.06.2025
Download PDF fil