Medicinsk Afdeling Hvis du oplever bivirkninger Du kan få bivirkninger, når du er i behandling med Hydroxyurea®. Bivirkninger er utilsigtede virkninger af medicin. Nogle bivirkninger forekommer ofte, men er ikke alvorlige. Andre er sjældne, men kan være mere alvorlige. Tal med personalet, hvis du oplever bivirkninger un- der behandlingen. Din læge og sygeplejerske kan hjælpe dig med at lindre disse bivirkninger. Hvis bivirkningerne er alvorlige, kan din læge sætte dosis af Hydroxyurea® ned, holde en pause i din behandling eller stoppe behandlingen helt. Hvilke bivirkninger kan du få? Påvirkning af blodcellerne Hydroxyurea® rammer både dine raske og syge cel- ler, der dannes i din knoglemarv. Det betyder, at du har øget risiko for infektion, blødning eller blodman- gel. Infektion Du kan have øget risiko for at få infektioner, når du er i behandling med Hydroxyurea®. Grunden til det er, at Hydroxyurea® også rammer dine raske celler i knoglemarven. Det vil sige, at dit antal af hvide blod- legemer bliver mindre. De hvide blodlegemer er vig- tige i kroppens forsvar mod infektioner. Symptomer hvor du skal være opmærksom og kon- takte afdelingen: Almen utilpashed og kulderystelser Temperatur over 38,3 ºC. Blødning Du kan have større risiko for at få blødninger, når du er i behandling med Hydroxyurea®. Grunden til det er, at Hydroxyurea® rammer dine raske celler i knoglemarven. Det vil sige, at antallet af blodplader også kan blive nedsat. Blodpladerne er med til at stoppe blødninger. Symptomer hvor du skal være opmærksom og kon- takte afdelingen: Blødning fra næse, mund eller skede Mange blå mærker eller små røde prikker i hu- den, specielt på benene. Blodmangel (lav blodprocent) Du kan have større risiko for at få en lav blodpro- cent (hæmoglobin) under din behandling med Hy- droxyurea®. Blodmanglen opstår, hvis antallet af røde blodlegemer bliver nedsat. Det kan ske, fordi Hydroxyurea® rammer dine raske celler, der danner blod. Hvis blodprocenten er lav, kan du få tilbud om at få blod. Symptomer hvor du skal være opmærksom og kon- takte afdelingen: Åndenød Hjertebanken. Træthed Du kan opleve træthed i forbindelse med sygdom- men og mens du får behandling med Hydro- xyurea®. Det kan være en træthed, der ikke forsvin- der trods hvile og god nattesøvn. Vær forsigtig, når du kører bil eller anvender maski- ner, hvis du føler dig meget træt. Det du selv kan gøre for at hjælpe på trætheden: Flere små hvilepauser i løbet af dagen Frisk luft og små gåture Bed familie og venner om hjælp til praktiske gø- remål. Side 2/4 Mat. nr.: 105871 | 26.06.2025
Download PDF fil