Søvnen har stor betydning for hjernen Vi skal tage os bedre tid til søvnen. I en hverdag af mails, SMS’er, snapchats og notifikationer kan søvnen blive den store taber. Og hvis den bliver det, så går det ud over vores evne til at lære, huske og koncentrere os. Det fortæller Connie Thurøe Nielsen, ledende overlæge i psykiatrien i Vejle. Tema Fokus på søvn Tekst: Jacob Wichmann Agerholm Foto: Maria Tuxen Hedegaard Du har lige fundet dig godt til rette under dynen. Øjenlågene bliver tungere. Din vejrtrækning bliver rolig. Tankerne kredser sig om en dejlig sommerdag på stranden. Du er helt afslappet. DU-DU-DING! Soveværelset lyser op i blåligt lys, dine øjne er helt åbne, vejrtrækningen bliver pludselig hurtig igen, og du kan ikke finde ud af, om du skal rejse dig og kigge på telefonen, eller om du bare skal blive liggende, men det kunne jo være en vigtig mail fra arbejdet, måske er der sket et eller andet, der kræver, at du står op og gør noget, så du ligger lidt og vender og drejer dig, mens du overvejer, hvad du skal gøre, og telefonens lys forsvinder igen, og soveværelset bliver sort. Du rejser dig fra sengen og tjekker telefonen. Det er en mail fra den netbutik, hvor du sidste år købte dækkeservietter. De har tilbud på bestik. Du lukker telefonen ned igen og lægger dig tilbage under dynen. Lysvågen. – Søvn betyder rigtig meget i forhold til vores mentale sundhed. God søvn betyder, at du får lavere stressniveau, bedre indlæringsevne, bedre koncentration og også en styrket hukommelsesevne. Men hvis vi altid er online, så belaster vi os selv, og så får vi ikke får den nødvendige søvn, siger Connie Thurøe Nielsen, ledende overlæge på psykiatrien i Vejle. Netop det store fokus på at være online kan være en stor hindring i forhold til at få en god søvn, mener Connie Thurøe Nielsen. Vi bliver forstyrret af lyset og 8 december 2017
Download PDF fil
Arkiv