Birgit Lindbjergs døtre, Alma og Ebba, har fået deres friske mor igen. Sovemedicinen blev skrottet med det samme, og der blev lavet en stram søvnplan. Birgit måtte kun forsøge at sove fra klokken et om natten til klokken seks om morgenen. Uanset hvor træt hun var, skulle hun følge planen. Hver dag. – Det var den værste tid i mit liv. Jeg nev mig selv og klaskede mig i ansigtet for at holde mig vågen, indtil jeg måtte gå i seng. Jeg turde overhovedet ikke køre bil og fik decideret kvalme af at være sammen med mange mennesker. Det var helt ubeskriveligt hårdt. Men sådan nogle planer virker. Det ved Pia. Hun har omkring 50 patienter om året, der gennemgår samme forløb. – Mange oplever en forværring, når de begynder på programmet. Det er meget frustrerende. Men stille og roligt bliver søvnen samlet, når man kun sover, når man må, siger hun. En gave at sove Efter halvanden måned begyndte den strenge disciplin at give pote. En nat sov Birgit fire timer i stræk. – Det var som at få en kæmpe julegave. Det var dér, jeg for alvor begyndte at tro på det. Efter flere justeringer i søvnplanen sover Birgit nu cirka seks timer om natten. Undervejs har hun haft et tilbagefald til det dårlige søvnmønster. Det blev genoprettet ved, at hun gik i seng kl. 22 og stod op klokken tre i en periode. Og tanken om, at hun altid kan gøre det, hvis hun sover dårligt, giver ro i sjælen. Plus en god nattesøvn. – Det er kun nogle få dage siden, jeg vågnede op og kunne huske, at jeg havde drømt. Det er første gang i årevis. Så der har jeg sovet rigtig godt. Det var den værste tid i mit liv. Jeg nev mig selv og klaskede mig i ansigtet for at holde mig vågen, indtil jeg måtte gå i seng. Jeg turde overhovedet ikke køre bil og fik decideret kvalme af at være sammen med mange mennesker. 6 december 2017
Download PDF fil
Arkiv