Det er også sådan, Birgits døtre, Alma og Ebba, husker tiden fra dengang. – Hun var helt afkræftet, og man skulle hele tiden passe på, hvad man kunne sige. Hun blev hurtigt sur eller ked af det. Som en kvinde, der altid havde PMS, siger Ebba med et smil. Og Birgit nikker. genen. Rørte ikke alkohol. Hørte afslappende musik og lydbøger, læste alt muligt om søvnløshed, havde et køligt soveværelse. Af lægen fik hun beroligende piller, som skulle hjælpe søvnen på vej. Senere også sovepiller. Pia Bo Salomonsen er sygeplejerske på søvnklinikken på OUH. Her hjælper hun patienterne med at få genetableret nogle gode søvnvaner ved at udarbejde søvnplaner. Stress giver dårlig søvn Birgits søvnløshed startede med en ide om, at hun ville rydde op i sit liv. Det skulle egentlig bare være i huset, men det satte gang i en masse tanker. For hun havde lige været igennem en skilsmisse, og hun havde også mistet sin mor. Oven i det var hun gået gang med at studere og skulle forsørge sine tre børn med SU og de penge, hun havde arvet. Det blev for meget. Birgit, der ellers altid havde sovet godt, fik ødelagt sin søvn. Det var i 2011. – I starten tænkte jeg, at det bare var en periode, jeg skulle igennem, og så ville søvnen komme tilbage. Men det gjorde den ikke. Jeg kan faktisk ikke rigtig huske noget fra den tid. Ud over at jeg var så træt og altid havde dårlig samvittighed overfor mine børn, fordi jeg bare lå på sofaen. Stress er den mest almindelige årsag til, at man ikke kan falde i søvn eller sove igennem. Det ved Pia Bo Salomonsen. Hun er søvnsygeplejerske på Søvnklinikken på Odense Universitetshospital. – Der kan være mange årsager til, at man får ødelagt sin søvn. Arbejdet. Familien. Økonomien. Men det har næsten altid rod i en slags stress. Jo mere man spekulerer, jo mindre kan man sove, siger Pia. Birgit gjorde, hvad hun kunne for at løse problemet. Hun drak kun kaffe om mor- Min krop havde glemt, hvordan den skulle sove. Jeg sov måske 10 minutter, og så vågnede jeg igen. Jeg var konstant træt og småsvimmel. Tænkte hele tiden på at sove. – Jeg ville ikke tage sovemedicin, for man bliver afhængig af det, og det havde jeg ikke lyst til. Men til sidst måtte jeg tage en halv sovepille hver anden aften for at få bare lidt søvn. Hjælp på søvnklinikken På det tidspunkt var Birgit så tyndslidt, at hun næsten ikke kunne passe sit arbejde som lærer. En dag brød hun sammen foran sin chef, der mødte hende med stor forståelse. Det førte til, at hun igen gik til læge, som sendte hende videre til søvnklinikken, hvor Pia arbejder. – Det, første Pia sagde, var ”det kan jeg godt hjælpe dig med. Men det bliver hårdt.” Det var en helt utrolig lettelse at høre det, husker Birgit. Pia Bo Salomonsen overdrev ikke. Først 14 dage, hvor Birgit skulle skrive alt ned. Mad, motion, søvn. Det viste sig, at Birgit sov ca. 4½ timer i døgnet fordelt over mange små perioder i løbet af dagen. Højst tre kvarter ad gangen. december 2017 5
Download PDF fil
Arkiv