Sundhedspersonalet er de nye superhelte Elsebeth Gerner Nielsen ser verden på en ny måde efter sin indlæggelse med COVID-19. Hun mener, vi kan mere, end vi tror. Og efter sit møde med de syddanske sygehuse i absolut kriseberedskab er hun kun blevet en endnu større fan af det danske sundhedsvæsen. Af Mira Borggreen. Foto: Maria Tuxen Hedegaard. D et kan lyde banalt, men efter sådan en omgang bliver man måske som menneske mere opmærksom på, hvad der har betydning i livet. Jeg har i hvert fald aldrig før glædet mig så meget over en græsplæne med bellis eller strandskader, der piler rundt i vandkanten. Coronaen har gjort mig bedre til at se verden. Sådan beskriver Elsebeth Gerner Nielsen livet godt to måneder efter sin indlæggelse med COVID-19 i marts 2020. Elsebeth Gerner Nielsen er blevet mere taknemmelig for de små ting i livet efter at have været syg med COVID-19. Det her kan man dø af 40 i feber i over en uge, hoste og vejrtrækningsbesvær. Det var status, da Elsebeth Gerner Nielsen ringede 1-1-2 den 13. marts 2020. Hun blev hentet af en ambulance og indlagt på Kolding Sygehus, hvor hun blev testet positiv for COVID-19: - Jeg tænkte med det samme: ’Det her kan jeg dø af’. Heldigvis havde sygeplejersken forberedt sig på, at jeg nok ville blive ked af hendes besked. Faktisk gjorde hun og hendes kolleger alt, hvad de kunne for at holde modet oppe hos mig, fortæller hun. Efter to dage på Kolding Sygehus blev Elsebeth overflyttet til Odense Universitetshospital, hvor hun var indlagt i isolation i fire dage: - Man bliver bare frygtelig bange, når man får at vide, man har COVID19. Men jeg oplevede et hospitalsvæsen, hvor omsorgen og det menneskelige var med hele vejen. Det er så vigtigt, at man får den oplevelse som patient. Ikke mindst når man ved, man har en sygdom, som ikke kan behandles. Personalet også påvirket Elsebeth fik ilt, væskedrop og penicillin for lungebetændelse under sin indlæggelse. Men personalet var udfordrede i forhold til behandlingen for COVID-19, og det, oplevede Elsebeth, påvirkede dem: - De skulle jo også forholde sig til noget, som de ikke havde prøvet før. De kom ind med visir, briller, mundbind og heldragt. Alle forklarede og undskyldte, at det var sådan, det blev nødt til at være. De var meget opmærksomme på, hvordan jeg som patient oplevede det, fortæller hun og fortsætter: - Jeg havde mareridt en nat, så jeg spurgte sygeplejersken, om hun ville holde mig lidt i hånden. Da jeg blev mere vågen, tænkte jeg ved mig selv, at det nok ikke var okay at bede hende om at røre ved mig. Men hun satte sig ned – på afstand – og holdt mig i hånden. Det var meget smukt, og en plastikhandske kan godt føles varm og god. Sundhedspersonalet er de nye superhelte Elsebeth har aldrig været en kritiker af det danske sundhedsvæsen. Og det har hendes indlæggelse heller ikke gjort hende til: - Der bliver selvfølgelig begået fejl nogle gange, men der er ikke noget i mit forløb, man kan sætte en finger på. Jeg er altid kommet på sygehuset med en forvisning om, at de ville gøre deres bedste for mig. Men jeg er nok alligevel begyndt at se på vores sundheds- og omsorgspersonale med nye øjne, siger hun. Hun håber, at coronakrisen har gjort det synligt, hvor vigtige omsorgsmedarbejderne er: - De er coronakrisens superhelte. Selv når de er udmattede – fysisk og mentalt – så fortsætter de bare med
Download PDF fil
Arkiv