Omsorg trænger igennem selv det stærkeste visir Special-visir, kittel og handsker har ikke forhindret sygehuspræst Tine Baarts Andsager på Sygehus Sønderjylland i at yde sjælesorg til coronapatienter. Af Astrid Westergaard. Foto: Maria Tuxen Hedegaard Sygehuspræst Tine Andsager har i høj grad mærket de indlagte patienters behov for tryghed og nærvær i en tid, hvor de ikke måtte have deres pårørende på besøg. T ine Baarts Andsager har været en del af personaleberedskabet på Sygehus Sønderjyllands afdeling for coronapatienter. Sammen med fem andre præstekolleger har hun haft faste vagter på afdelingen. Og det var meget tankevækkende for hende at opleve, hvor meget det egentlig betød for mennesker at være isoleret fra dem, de holder af, når de er alvorligt syge, bange og ikke ved, hvad der kan ske. Det har været meget anderledes for Tine at møde de sårbare patienter iført kittel, handsker og visir. For hvordan viser man nærhed og omsorg til alvorligt syge patienter, når man er pakket ind i knitrende værnemidler? - Det var en udfordring, men heldigvis fik vi lov til at bruge nogle specielle ansigtsvisirer, som beskyttede os så godt, at vi ikke behøvede at have mundbind på. Det betød, at patienterne bedre kunne se og høre os og aflæse vores ansigtsudtryk. - Jeg kunne selvfølgelig ikke erstatte de nærmeste og familie, men når jeg snakkede med patienten om familien, var det som om, de var der lidt alligevel. Og det lindrede. Vi er aldrig alene Hvis patienten ønskede det, bad Tine også fadervor sammen. - For det gør godt at bede sammen, og som præst tror jeg, at vi aldrig er alene. For netop det at kunne aflæse hinandens ansigtsudtryk betyder rigtig meget for kontakten og nærheden mellem præst og patient. Bange og uden de nærmeste - Vi sad med patienter, som gennemgik en utrolig svær tid, var bange og nogle gange også forvirrede – og uden mulighed for at have deres allernærmeste omkring sig, fortæller Tine. Tine sang også for patienterne; ’I Østen stiger solen op’ og ’Op al den ting, som Gud har gjort’ kunne fylde stuen. For Tine har tiden med corona gjort det ekstra tydeligt, at vi mennesker stadig er sårbare og skrøbelige, selvom vi ofte føler, at vi er verdensmestre i det hele. - Når vi møder en modstander som corona, møder vi også vores egen sårbarhed og skrøbelighed. Og lige præcis her er det vigtigt, at vi er der for hinanden og er i stærke fællesskaber, slår Tine fast. Juni 2020 | Sund i Syd 9
Download PDF fil
Arkiv