Fri for COVID-19 men sendt til tælling af senfølger It-konsulent John Ziegler nåede ikke at opdage, at han fyldte 60 år den 20. marts i år. Den dag lå han i respirator på OUH i Svendborg og kæmpede for sit liv med COVID-19. I dag er han fri for virus, men han kæmper fortsat. Tekst: Astrid Westergaard. Foto: Heidi Lundsgaard. Jeg bliver indlagt på OUH i Svendborg med COVID-19 den 16. marts om eftermiddagen. Jeg husker, at jeg går 10-20 meter ned ad en gang sammen med en sygeplejerske. Så bliver der bare slukket for min hukommelse. Det næste jeg husker er, at der står to sygeplejersker med masker på og siger velkommen og spørger mig, om jeg ved, hvor jeg er og hvorfor. De ønsker mig også tillykke med fødselsdagen. Da skriver vi den 27. marts. Det var alvorligt Den 60-årige John Ziegler har ingen erindring om, at han bliver lagt i respirator den 17. marts og i ti lange dage tager et alvorligt livtag med COVID-19. - Da jeg vågner op, er der sengeheste på begge sider af sengen, masser af ledninger, slanger og bibben. Jeg har været inde og røre ved noget af det, vi normalt skubber fra os. Men jeg overlever, fortæller John, der er selvstændig it-konsulent med speciale i økonomisystemer og med bopæl i Ulbølle på Sydfyn. Smitten fra Østrig I dag er det ni måneder siden, John blev smittet med COVID-19 i forbindelse med et forretningsbesøg. Nogle i virksomheden havde været på skiferie i Østrig og var blevet smittet med COVID-19 uden at vide det. Godt en uge efter besøget, fik John det dårligt. Han fik feber, havde svært ved at trække vejret og blev konfus. Så fulgte indlæggelse på sygehuset i Svendborg med ti dage i respirator. Derefter lå han nogle dage på Infektionsmedicinsk Afdeling på OUH i Odense, til han var fri for feber og virus. Først den 1. april blev han udskrevet. Hjem med rollator - Jeg kom hjem med rollator, badebænk og hospitalsseng. Det var virkelig grænseoverskridende, når man normalt er rask og rørig og vant til at have fuld fart på jobbet og derhjemme, fortæller John. Han havde tabt ti kilo under indlæggelsen og var dødtræt. Det var helt umuligt for ham at gå op i soveværelset på første sal, så han fik installeret hospitalsseng i et værelse i stueplan. - Bare det at stå op og tage et bad betød, at jeg måtte lægge mig igen, for så havde jeg brugt alle de kræfter, jeg havde, fortæller John. Plan for genoptræning Da han blev udskrevet fra OUH i Odense, var der lagt en genoptræningsplan, og John blev ringet op af en fysioterapeut fra kommunen. Hun kunne ikke aflægge besøg på grund af nedlukningen, men sendte nogle øvelser. John udfordrede desuden sig selv ved at gå i perlegrus med rollatoren rundt om et udhus. Og den 1. maj kunne han levere rollatoren tilbage. Det var lidt af en milepæl. Efter udskrivelsen fra OUH følger Infektionsmedicinsk Afdeling op på John med en til to måneders mellemrum. Det kniber stadig med at få kræfterne tilbage i arme og overkrop, og han har svært ved at holde balancen. Generne efter en blodprop for otte år siden bliver også forværret, og det giver smerter i den ene fod. Det værste er, at hukommelsen svigter Muskelsmerter og hovedpine er også blevet en del af hverdagen for John, men det værste er, at han også har fået problemer med at koncentrere sig og huske. 14 Sund i Syd | December 2020
Download PDF fil
Arkiv