Frederik Kristensen er psykolog i Assens Kommune, og Tina Andersen er projektmedarbejder i regionens børne- og ungdomspsykiatri. De er med til at sikre, at børn og unge i mistrivsel kan få hurtig hjælp. Samarbejdet mellem regionen og de 22 kommuner hedder ’Fremskudt funktion’. og ungdomspsykiatri. De er to af de ansigter, der kan sidde med rundt om bordet til et sparringsmøde. Møderne afholdes op til flere gange hver måned i alle regionens kommuner. På møderne deltager også konsulenter fra kommune og region, og så har teamet mulighed for at invitere andre med som f.eks. en skolelærer, der er særligt knyttet til den unge. På det første møde får gruppen, forældrene og den unge afklaret udfordringer og behovet for hjælp. Derefter tales der om løsninger. Det kunne f.eks. være gode råd til forældrene om skolegang eller et forslag til et efterfølgende tilbud. Og familien er med hele vejen: - Familien og barnet eller den unge er de vigtigste ved bordet – og selvom man måske kan tænke noget andet, så er det helt almindelige familier, vi møder. Og deres behov, vi tager udgangspunkt i. Jeg hører ofte mig selv sige: ’Giver det mening for jer eller er det noget, du kan se dig selv i?’ fortæller Tina. Frederik har været med helt fra starten. Han meldte sig til sparringsteamet i Assens Kommune, fordi han synes, samarbejdet på tværs af kommunen og psykiatrien var spændende: - Vores opgave er at sikre, at børnene ikke falder ned mellem to stole. Det er vigtigt, vi starter med at sætte barnet i centrum, og så er det op til os alle rundt om bordet i fælleskab at finde løsninger uden at skæve til sektorer og bare få det til at glide så let som muligt. Forældrene efterspørger redskaber Udover den unge, som måske blive henvist til et samtaleforløb hos en psykolog, så har projektet også fokus på forældrene. De efterspørger nemlig konkrete redskaber til at håndtere for eksempel social angst. Projektet tilbyder derfor forældrekurser, som blandt andet kan klæde forældrene på til at håndtere et barn med angstanfald eller autisme og angst. Derudover giver sparringsmøderne også familierne konkrete indsatser eller aftaler med klare ansvarlige efter hvert møde. - Forældrene kan godt have nogle dårlige oplevelser med i bagagen, hvor de har følt, de stod meget alene eller ventede på hjælp. Men det er min oplevelse, at de går fra sparringsmødet med en oplevelse af, at der nu bliver trukket i trådende, og der sker noget, siger Tina. Fremskudt funktion Fremskudt funktion skal forebygge, at børn og unge fra 6 til 18 år i mistrivsel ikke står uden hjælp, fordi de ikke er så dårlige, at de tilbydes et behandlingsforløb i psykiatrien. Et sparringsteam med repræsentanter fra børne- og ungdomspsykiatrien og kommunen samles med familien for at finde løsninger. Projektet løber fra 2019-2021 og er finansieret med 46,6 mio. kr. i satspuljemidler. Ca. 490 familier har været til sparringsmøde, og af dem har godt 240 familier gennemgået et længere forløb efter mødet med sparringsteamet. De resterende familier har fået afklaret enten behov for hjælp i psykiatrien eller fået tilbudt et andet eksisterende tilbud i kommunen. Man kan få tilbudt et møde med sparringsteamet i ens kommune via en henvisning fra praktiserende læge, via børne- og ungdomspsykiatrien eller via en skolepsykolog/ sagsbehandler hos kommunen. Derudover kan en lærer eller forældre også henvende sig til f.eks. kommunen, hvis de er interesseret i et sparringsmøde. Læs mere på www.fremskudtfunktion.dk December 2020 | Sund i Syd 13
Download PDF fil
Arkiv