Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Vand ❚ Vand kan virke afslappende og smertelindrende ❚ Vand gør, at veerne kan opleves kortere Vand som smertelindring er for alle De leste fødende kan få tilbudt et varmt bad. Der er badekar på de leste fødestuer. Hvis du eller dit barn har brug for ekstra overvågning for eksempel, hvis fostervandet er grønt, eller du har forhøjet blodtryk, er det ikke altid hensigtsmæssigt at bruge vand som smertelindring. Sådan foregår det Du kan vælge mellem brusebad og karbad. Det er bedst, hvis vandets temperatur er mellem 35-37 grader. Er vandet varmere, kan det påvirke barnet. Det kan også blive ubehageligt for dig og bevirke, at du ikke kan holde ud at være i badet så længe, som du kunne have glæde af. I starten af fødslen, hvor veerne ikke er så kraftige, kan det være rart at stå under den varme bruser og bruse sig der, hvor smerten mærkes mest. Senere kan det virke afslappende at komme i karbad. Mens du er i badet, kan du få andre former for smertelindring, for eksempel steriltvandspapler eller akupunktur. Vandets virkning Varmt vand kan virke afslappende, og vesmerterne kan føles mindre. Veerne kan opleves kortere, da vandets smertelindrende effekt gør, at veernes begyndelse og slutning opleves mildere. Ingen kvinder oplever fuldstændig smertelindring i vand, men mange oplever, at det er lettere at komme igennem veerne. Bivirkninger Hvis vandets temperatur ikke overstiger 35-37 grader, er der ingen bivirkninger hverken for dig eller dit barn.
Download PDF fil