Kikkertundersøgelse af lungerne Til patienter og pårørende Vælg farve Kontakt Lungemedicinsk Ambulatorium - hverdage kl. 08.00 - 15.00 Telefon 63 20 22 45, mail via www.ouh.dk/svelunge Du skal have foretaget en kikkertundersøgelse af lungerne i lokalbedøvelse ____________dag den ______________ kl. ___________ Hvad er en kikkertundersøgelse af lungerne? • Det er en undersøgelse, hvor lægen bruger en tynd, bøjelig kikkert, for at se luftvejene indefra. • Kikkertundersøgelsen giver lægen mulighed for at tage forskellige prøver fra slimhinderne i luftvejene eller fra lungevævet. Hvordan forbereder jeg mig? Undersøgelser før kikkertundersøgelsen: • Blodprøver og hjertediagram (EKG) • Medbring en udskrift af hjertediagrammet (EKG), hvis du får det lavet hos din egen læge • Undersøgelsen foregår i lokalbedøvelse og varer ca. 30 minutter. Faste: • Du må ikke spise i 6 timer før undersøgelsen. Du skal faste fra kl. ________________________ • Du må drikke vand, saft, kaffe eller te, men ikke mælkeprodukter indtil 2 timer før mødetidspunktet, dvs. fra kl. _______________________ Forberedelse: • Undgå rygning 8 timer før undersøgelsen. • Du må ikke selv føre bil på undersøgelsesdagen, da du vil være påvirket af den afslappende medicin resten af dagen. • Fjern evt. neglelak og make-up på undersøgelsesdagen (det hindrer observation af hudfarve og iltmætning i blodet). • Tandproteser og briller tages af lige før undersøgelsen. Medicin på undersøgelsesdagen: • Du må tage al din vanlige medicin og inhalationsmedicin på undersøgelsesdagen, med mindre andet er aftalt. • Er du i behandling med blodfortyndende medicin, skal der holdes pause, som aftalt med lægen. • Medbring gerne den medicin, du tager regelmæssigt, da der kan forekomme ventetid. Til sukkersygepatienter: • Tablet behandling: Du skal IKKE tage tabletterne på undersøgelsesdagen, men medbring dem. • Insulinbehandling: Du skal IKKE tage din morgeninsulin på undersøgelsesdagen. Medbring din insulinpen. • Blodsukkermåling: Blodsukker måles før og efter undersøgelsen. Hvis det bliver nødvendigt, vil du få lidt sukkervand i drop. Lungemedicinsk Ambulatorium Medicinsk Afdeling M/FAM Baagøes Allé 15 . 5700 Svendborg Tlf. 63 20 20 00 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/svelunge Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/safdm x 1/2 Materiale nr: 104059 11.04.2024
Download PDF fil