Kikkertundersøgelse af lungerne Hvordan udføres kikkertundersøgelsen: • Ved ankomsten får du udleveret hospitalstøj og kommer i en seng. • Du får målt puls og blodtryk og du får ID- armbånd på. • Du får lagt et tyndt plastikrør i en blodåre. • Du bliver lokalbedøvet med en spray i næsen, munden og svælget. • Du får afslappende/hostestillende medicin ind i din blodåre. Det vil få dig til at døse hen.Mens du døser, kigger lægen ned i dine lunger og tager forskellige prøver. Efter undersøgelsen: • Du bliver kørt tilbage på en sengestue, hvor du bliver observeret i ca. 2 timer. • Sygeplejersken holder øje med, at du har det godt og holder øje med din vejrtrækning og dit kredsløb. • Du må ikke drikke eller spise 2 timer efter undersøgelsen pga. bedøvelsen i din hals. Eventuelle bivirkninger/komplikationer: Feber: • Du kan få let temperaturstigning om aftenen efter undersøgelsen. Dette er helt naturligt. • Hvis du har feber over 38.0 grader næste morgen, skal du kontakte lungeambulatoriet. • Hvis det sker efter kl. 15.00, kontakter du din egen læge/vagtlægen. Hæshed: • Du kan blive hæs i et par dage. Hoste og slim: • Du kan hoste slim op, som kan være let blodtilblandet, et par dage efter undersøgelsen. • Oplever du meget blod, skal du ringe 112. Lungen klapper sammen: • I sjældne tilfælde, kan der komme luft ind mellem lungerne og brystkassen. • Dette vil typisk opstå på undersøgelsesdagen og føles som om du ikke kan få luft. • Oplever du dette, når du kommer hjem, skal du • ringe 112. Aflysning af undersøgelsen: • Bliver du forhindret i at møde til den planlagte undersøgelse, bedes du snarest give os besked om dette. • Bliver du syg i dagene op til undersøgelsen, f. eks. med forkølelse eller influenza, bedes du kontakte os telefonisk. • Det er da muligt, vi må udsætte undersøgelsen. Efter udskrivelsen: • Der kan gå op til 10-14 dage, før vi får svar på undersøgelsen. • Oftest sender vi et brev til dig med svaret via E-boks eller med post. Hvis du skal møde til svar på undersøgelsen, aftales det til: Den _________________________ kl. ___________________________ Vi opfordrer dig til at tage en pårørende/ bekendt med. Venlig Hilsen Personalet 2/2
Download PDF fil