Sov godt mens du er indlagt Til patienter og pårørende Vælg farve Gode råd og tips Denne information er til dig som er indlagt. Den indeholder information om søvn, som du også vil kunne bruge, når du kommer hjem igen. Søvn og hvile Søvn og hvile er en nødvendighed for alle mennesker. Søvn har betydning for kroppens genopbygning, og mangel på søvn kan påvirke dit immunforsvar, hukommelse, humør og koncentrationsevne i negativ retning. Behovet for søvn er individuelt og varierer med alderen. Børn har meget brug for søvn, men behovet falder med alderen. Søvnbehovet er dog forholdsvis konstant efter 25-30 års alderen. Her er det gennemsnitlige behov ca. 7,5 time - dog stadig med individuelle forskelle. Søvnkvalitet Søvnkvaliteten vurderes ofte efter opfattelsen af at føle sig udhvilet og have sovet godt og uden afbrydelser. Søvn under indlæggelse Din søvn bliver ofte udfordret, når du er indlagt. Du ligger måske på stue med andre indlagte, og der er andre lyde og mere støj, end hvis du var derhjemme. Afdelingen har fokus på at sikre et så godt sovemiljø som muligt. Tal med personalet, hvis du ikke føler, at du sover ordentligt. Hvad kan du selv gøre? Forsøg at være så meget ude af sengen som muligt i løbet af dagen Undgå at sove sidst på eftermiddagen og om aftenen Undgå kaffe og andre koffeinholdige drikkevarer inden du skal sove Brug ørepropper Drik kamillete, som har en beroligende effekt Brug natbriller, hvis der er behov for lys på stuen Sluk tv, telefon og iPad, så du ikke bliver forstyrret. Odense Universitetshospital Hæmatologisk Afdeling X Tlf. 65 41 11 52 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odexpatient Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdx x 1/2 Materiale nr: 149908 29.11.2021
Download PDF fil