Aktivitet og fysisk træning niveau 3 Fysisk aktivitet er med til at gøre din krop stærkere, men det behøver ikke nødvendigvis at dreje sig om hård motion, hvor du skal have træningstøj på. Bare det at komme op og sidde eller gå hen og spise i opholdsstuen gør også en positiv forskel. Når du går igennem et kræftforløb, vil der være perioder, hvor det kan virke helt uoverskueligt at komme ud af sengen. Selv i de perioder kan små aktiviteter og øvelser, hvoraf nogle kan laves i sengen, gøre en positiv forskel i din behandling og sikkert også for dit humør. Vi opfordrer dig derfor til at bevæge dig så meget som muligt. Så snart du har kræfter til det, er det vigtigt, at du kommer ud af sengen og i gang så meget som muligt. Vi hjælper og støtter dig selvfølgelig undervejs. Øvelserne i pjecen her er målrettet dig, som er virkelig afkræftet og har svært ved at komme ud af sengen . Øvelserne kan derfor laves, mens du ligger i sengen. De modvirker, at du får væske i kroppen af at ligge meget ned og sikrer, at du kan flytte dig i sengen, så du undgår liggesår. Øvelserne hjælper også med at holde musklerne i dine ben, ryg og bækken ved lige, så du hurtigere kommer op at gå igen, når din energi vender tilbage. Forsøg at lave hver øvelse i tre omgange med 8-10 gentagelser af hver. Der vil være dage, hvor du magter mindre. Men du vil også kunne se, hvordan træningen gør, at du forbedrer dig. Træningen gør en forskel Øvelserne kan føles meget enkle og små, når du ligger i sengen og laver dem. Men vi ser hele tiden, at de gør en positiv forskel. Der er lavet flere undersøgelser af kræftpatienter og fysisk aktivitet. De viser blandt andet, at nogle af de positive effekter af træningen er, at: • du kan opleve at komme bedre igennem din behandling og mindske • bivirkninger • du kan opleve at få mere energi • træningen kan lindre smerter • træningen kan stimulere din appetit • du kan vedligeholde og øge din muskelmasse • du kan opnå en naturlig træthed og dermed forbedre din nattesøvn • du kan opleve øget livskvalitet. God træning. 2/9
Download PDF fil