Pårørende må gerne røre ved patienten, for eksempel holde i hånden. I 24 timer holdes patientens temperatur på 36°C, og herefter opvarmes patienten langsomt til 37°C. Samtidig slukkes den medicin, som har holdt patienten sovende. Det kan vare fra få timer til flere dage, før patienten vågner op efter behandling. I nogle tilfælde ses der desværre hjerneskade af en sådan grad, at patienten ikke vågner igen. Efterforløb Opvågningsfasen kan være lang. Mange patienter kan være påvirket i opvågningsfasen, dels af iltmangel, dels af bedøvelsen. Det kan vise sig ved, at patienten er forvirret, motorisk urolig, har påvirket kortidshukommelse og kan være aggressiv. Denne tilstand bliver oftest gradvist bedre. De svære døgn Det er særligt vanskeligt at være pårørende til en hjertestoppatient. Tilstanden er akut, og i den tid hvor kølingen står på og eventuelt de første dage herefter, er tilstanden uvis. Som pårørende er det vigtigt at tale med personalet på afdelingen, men også få snakket med familie og venner. Sørg for at få mad og søvn, da det eventuelt kan blive et længere sygdomsforløb, som pårørende skal bruge mange kræfter for at stå igennem. Kontakt eventuelt egen læge under forløbet. Du er velkommen til at stille uddybende spørgsmål til personalet. Med venlig hilsen Personalet Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V Afsnit VITA 3
Download PDF fil