Hjertestop er betegnelsen for den tilstand, hvor blodcirkulationen i kroppen er standset, fordi hjertets pumpefunktion er ophørt, og dermed er der ingen transport af ilt. Når kroppen er uden blodcirkulation, kan der inden for minutter ske uoprettelige skader på organerne i kroppen. Specielt er hjernen og hjertet følsomme for iltmangel. Den mest effektive behandling af hjertestop er hjertemassage og defibrillering, hvor man giver hjertet et elektrisk stød. Efter genoplivning er behandling på en intensiv afdeling ofte påkrævet for at mindske eventuelle skader efter et hjertestop så meget som muligt. Årsager til hjertestop Der kan være mange årsager til hjertestop. Eksempelvis Behandling For at mindske eventuelle skader efter iltmangel på hjerte og hjerne, behandles hjertestop ved, at patienten nedkøles til 36°C i 24 timer. Dette foregår på en intensiv afdeling. Når kroppen afkøles, nedsættes iltbehovet, og derved mindskes risikoen for hjerneskade. • Blodprop i hjertets blodkar (oftest) • Generel iltmangel (f.eks. ved vejrtrækningsbesvær) • Blodprop i lungen • Blodprop eller blødning i hjernen • Stort blodtab Forløb Patienten holdes sovende ved hjælp af sovemedicin og smertestillende medicin. Patienten lægges i en køledragt, som holder temperaturen på 36°C. Patienten tilkobles en respirator, som trækker vejret for patienten. Respiratorrøret vil kunne ses som en plasticslange i patientens mund. Patienten vil desuden have en sonde, som går fra næseboret til mavesækken til ernæring. Patienten vil ligeledes have et kateter til opsamling af urin. Patienten er tilkoblet flere ledninger, som blandt andet overvåger hjerterytmen. På hals og håndled har patienten drop, som anvendes til medicin og væske, blodprøvetagninger samt blodtryksmålinger. 2
Download PDF fil