Din indlæggelse på U1 Til patienter og pårørende Vælg farve Når du møder på U1 vil personalet vise dig til rette og hjælpe med de sidste forberedelser inden operationen. Det vil for de fleste betyde omklædning til operationstøj, måling af blodtryk, puls, iltmætning i blodet og temperatur. Hvis det er muligt, vil vi gerne ultralydsscanne din blære, for at undersøge, hvor godt du tømmer den inden operationen. Dine personlige ejendele skal pakkes sammen, da det ikke er sikkert, du kommer tilbage på samme patientstue efter operationen. Vi opfordrer dig til kun at medbringe det nødvendige. Værdigenstande kan med fordel afleveres til dine pårørende før operationen, men du kan også aflevere dem til personalet, som vil opbevare dem i et aflåst skab. Operationen er normalt planlagt til at foregå samme dag, som du bliver indlagt. Men da afdelingen også modtager akutte patienter, kan det imidlertid ske, at din operation må udsættes. Vi vil da bestræbe os på at gennemføre operationen så hurtigt som muligt. Du lejres så behageligt som muligt på operationslejet, hvorefter du får anlagt et drop til medicin samt påsat elektroder til overvågning af hjerterytme, puls og vejrtrækning. Der lægges også en kanyle i et blodkar på indersiden af håndleddet til måling af blodtryk. Herefter bedøves du langsomt, ved at man sprøjter sovemedicin ind i dit drop. Når du sover, anlægges yderligere drop og et kateter i blæren. Efter bedøvelsen fjernes en del af håret over operationsstedet for at mindske infektionsrisikoen. Ofte kan såret ikke ses, når håret er vokset ud igen. Ved afslutning af operationen lægges et lille dræn ind under huden over såret. Ved alle operationer i fuld bedøvelse anvendes respirator under operationen, da evnen til at trække vejret ophæves på grund af den medicin du får. Almindeligvis, men ikke altid, tages respiratoren fra ved ophævelse af narkosen på operationsstuen. I visse situationer sker opvågningen i respiratoren på opvågningsafdelingen for at sikre en tilstrækkelig vejrtrækning, inden respiratoren bliver koblet fra. Bedøvelse og drop På operationsgangen modtages du af operationspersonale og anæstesipersonale. Kirurgen, der skal operere, kommer og hilser på dig, og du har mulighed for at stille spørgsmål. Dine pårørende må gerne følge dig ned på operationsgangen. Odense Universitetshospital Neurokirurgisk Afdeling U Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odeu Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdu x 1/3 Materiale nr: 162459 18.01.2021
Download PDF fil